Det er når jeg holder dig stramt om livet
og trykker på de helt rigtige steder
så du næsten ikke kan få vejret
når du tvinges til at svare mig
på alt hvad jeg spørger om
give mig at hvad jeg beder om
uden at stritte og være besværlig
uden at jeg skal føle at behovet skriger
at jeg vil for meget eller mærker for dybt
det er her hvor jeg mister det hele
hvor alting blegner til fesne farver
og ingenting stritter ud til siderne
at jeg igen forsvinder væk og ud
uden at give besked og uden at give lyd
og efterlader dig udmarvet og træt
uforstående og tvivlende på målet
på hvad det er vi skal med hinanden
og hvor det eneste som står tilbage
er knappen som altid kan slippes igen
heldigvis
