Blog Image

en blog til zina.dk

: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :


Her mødes gamle og nye - kendte og ukendte venner af zina.dk. Vi skriver til og for hinanden. Til højre er der forskellige kategorier fra få til mange ord, man kan også klikke direkte på et indlæg, som lyder spændende, følge snakken gennem tiden ved at scrolle nedad, eller bare klikke på et navn på en af dem, man synes skriver godt eller sjovt eller vildt og læse, hvad de ellers har skrevet.

men hvad hvis jeg intet vidste?

AFSTED herfra Posted on 16 Feb, 2026 22:09:49

Tærskel er et dejligt ord. Lidt fortærsket og overbrugt i denne tid, hvor det hele hele tiden er det vigtigste, det stærkeste og det vildeste. 

Men hvad hvis jeg intet vidste? Ville så kun stilheden være tilbage? Eller lyden af den rivende ruskende øst-vind, som ikke holder sig tilbage, og som insisterer på at blive hørt og følt, helt ind i knoglerne på mig? Nok sammen med en sammenkrøllet kat på mit bord og én i min sofa, ænder på maven med fødderne trukket helt op og æsler på marken med enden mod vinden. Viklet ind i uld flytter jeg mig kun lidt og tumlende rundt. 

Så her på tærsklen står vi. Alle sammen. Jeg ekspanderer og indhyller mit liv i hjertets hvirvelstrøm og finder roen midt i vortex, i centrum af spiralen. Så lad det være sådan. 



Løvemåne og Kyndelmisse

AFSTED herfra Posted on 01 Feb, 2026 22:14:03

Den fælles samlede energi fra fuldmånen i Løven og Kyndelmisse (Imbolc) føles i dag lige lidt voldsom! Der er så mange pep-talks, og jeg har da også én! 

Mærk ind i din sandhed. Den dybeste du har, hvor langt kan du nå ned? Hvor langt ned er du klar til at gå for at finde guldet? For det er dernede! Det er helt sikkert. Men måske er det ikke alt guld, der skal hentes. Eller måske har du lyst til at bare tage lidt denne gang og så vende tilbage en anden dag. Men sikkert er det, at du har særlige muligheder lige nu. Der er støtte fra hele universet til at tage den store tur!! 

Og alle siger jo altid, at det er fedt at gå dybere, højere, større, vildere. Jeg minder mig selv om, at det er vigtigt, at det passer. At mængden passer. Og det er nemt at føle det som om, at man ikke gør nok. Tænk hvor langt du kan komme – se ildhesten løbe, se slangen smide 1000 skind. Se fuldmånen, som er stærkere end nogen sinde. Og så løber man ellers ud over isen med 100 km i timen og snubler inden man er nået halvvejen – eller måske skøjter man rundt som en anden Bambi, som jo klarer den til sidst, men fik en rimelig anarkistisk og muligvis ubehagelig tur. 

Så hvordan finder vi det rette mål? Det vil jeg også godt vide. Jeg flytter hele tiden på det meste. Men elsker også at dedikere mig i perioder. Jeg har skrevet, at vi må mærke ind i at få sat nogle gode bevægelser i gang. Men lige nu har jeg lyst til at skrive om, hvor svært det er! Især når livet er mudret, travlt, koldt, blæsende, uklart. 

Men der er nu noget der rører på sig. Det er vi mange der kan mærker. Så hvordan har du lyst til at gribe det an? Se, det er måske vejen: Hvad kan du? hvad har du lyst til? Hvad ville være en kærlig og dejlig måde at gribe det an på? Er der et smukt dagligt ritual du virkelig har lyst til? Er der noget, som kunne være sjovt at inkludere som en ny ting i din dagligdag? Åbn dig for at det kan være hvad som helst. Lad det være lige hvad det vil. Så vi stoler på, at det som lige nu føles dejligt, sjovt, spændende er lige præcis det perfekte sted at starte. 

Ikke noget med overjordiske ambitioner, som ikke er forankret i dig og din sandhed. Men derimod noget med din guddommelige skabende intuition, som ved hvad som kilder i storetåen og pirrer din nysgerrighed. 

Så lad os gribe modigt fat i februar. Være villige til at se sandfærdigt på os selv. Huske at være kærlige og rummelige. Og finde så den eller de ting, som er klar til bevægelse og flytte på sagerne! Tiden er moden. Det ved vi godt.



Vinterhi

AFSTED herfra Posted on 09 Jan, 2026 15:02:25

På øen fyger sneen om ørerne og trækkes hen over den frosne jord i hvirvler og strenge. Den lander bag strå og hegn i sneklitter og bløde bakker. Vinden river i krop og sind og jeg kryber indenfor selvom det er rivende smukt udenfor.

I år har jeg overgivet mig til vinterhiet. Mit år er ikke skudt i gang! Jeg vil ikke skynde mig med at komme ud af nytårs-starthullerne. Det er slut med det!! Næ, Jeg sidder og ordner mine frø og pusler med planerne… alt som skal spire og vokse frem i år. Jeg planlægger, skriver, rydder op, ordner, overvejer og undersøger alt muligt. Det føles lidt ensomt og stille nogle gange, men også meget rigtigt… at spejle naturen, som samler livskraft og potentiale i rødder og frø – puttet godt nede i den mørke frugtbare jord. Klar til at spire frem når frosten slipper taget og lyset for alvor vender tilbage.

MINI-ritual: Find nogle frø frem – det kan være rigtige frø eller fantasi frø. Placer dem i en smuk beholder foran dig – tænd et lys. Sæt dig med lukkede øjne og vend dig indad. Lad frøene ’tale’ til dig. Hvad er på vej i dit liv i år? Hvad har du lyst til? Lad det være alt fra det allermindste til det allerstørste. Mærk efter hvad som tænder dig, hvad giver dig smil på læben og kilden i maven? Find de frø, som vil give dig glæde og livslyst. Tag dem nu fra beholderen og sid med dem i hænderne i en rum tid. Send lys og gode tanker til dem og placer dem derefter et godt sted. Det kan være i din vindueskarm, på dit natbord, på dit alter, indtil du synes de skal videre – sæt dem fri i naturen, smid dem i vandet, grav dem ned et godt sted – eller kast dem i skoven.

Kh
Katrine



Fuldmånedag – en krabbe og en stenbuk

AFSTED herfra Posted on 03 Jan, 2026 20:06:20

Krabben bevæger sig tæt på jorden og sidelæns, næsten så tæt som man kan. Stenbukken balancerer på de stejleste klipper i de høje bjerge. I mit horoskop er det netop her, hvor måneknuderne ligger – mit livs rejse.

Men hvad gør fuldmånedagen særlig? En særlig kontakt med det som føles som ’vejen’ og måske en bedre fornemmelse af, hvad det er der skal til. Hvad kan det næste skridt være? Som man siger i månesprog: ”hvad kan vi slippe nu, som ikke længere giver mening/værdi at bære på?”. Det kunne være en gammel sorg, et traume, en skuffelse du bærer på, som du nu har færdigbehandlet/forstået/integreret og kan slippe. Det kan også være en fornemmelse: En følelse af låsthed, skuffelse, isolation, en anspændthed, som ikke giver mening mere/som hører noget gammelt til. Er der noget, som er forbundet til den følsomme krabbe eller den stolte stenbuk?

Der er ingen regler eller noget rigtig svar, så se hvad der kommer, når du lukker øjnene og stol på din intuition.

MINI-ritual: Tænd et stearinlys og sæt det et smukt sted. Sæt dig foran og kig ind i flammen. Hold en hånd på dit hjerte og en hånd på din mave. Luk nu øjnene og bed om at blive vejledt og vist, hvad netop din fuldmåne handler om. Sig gerne det som kommer højt og bekræft det med ”jeg slipper … ”. Hæng dig ikke i detaljerne – gør præcis som det føles godt for dig. Din bøn er din bøn og dit ritual er lige som det skal være.



En sandfærdig blog

AFSTED herfra Posted on 01 Jan, 2026 15:04:27

Så hvis dette er den første post på denne gamle blog – eller nærmere min gamle gæstebog, så passer det godt i dag. 1/1/2026. Eller 1:1:1 som jeg holder så meget af. Sandfærdigheden. Det som er sandt. For mig. Det skriver jeg her. Ikke som det har været i brudstykker, som et puslespil i tåger, skrevet i tæt samarbejde med mit entourage, nej sammenhængende, som én sandhed. Én virkelighed. Min virkelighed. Så velkommen, Katrine. Lad os se om der er meget eller lidt at fortælle. Om det er helstøbt og enkelt. Om det er fragmenteret og mystisk. Vi starter her. Samlet og sammen i 111 portalen, som viser os at tingene hænger sammen, at der er noget større, og at vi skal noget særligt.

Kh
Katrine



fra venstre til højre

AFSTED herfra Posted on 18 Apr, 2025 15:52:23


du du du

AFSTED herfra Posted on 18 Apr, 2025 15:38:22

Så midt i det kollektive fællesskab 
Står kun kernen stadig klart
Det er kun du du du som kan tage beslutningen 
Det er kun du du du som kender svaret
Det er kun du du du som har ansvaret for din vej og dine valg
Det er kun du du du som kan stå klart og ærligt med det du er 
Det er kun du du du som kan være sandfærdig og troværdig 
Altid først med dig selv 
Før du stikker næsen frem

og er