en blog til zina.dk

Aha

ingenting giver mening
alting giver mening

Nej vent

ingenting har betydning
alting har betydning

Arrrrrh

jeg kan ikke rigtig rumme hvor svært det var. jeg føler mig nærmest lidt flov over det. ødelæggelsen. flov over mig selv. at det ikke var nemt for mig. der er så meget der er nemt for mig. men det var ikke. det er blevet nemmere. men jeg bliver ofte bange for at jeg tager fejl. at jeg slet ikke har forstået noget. at jeg holder mig selv for nar. lader mig selv løbe om hjørner med mig selv. i en slags evighedsloop. rundt og rundt. men så bliver jeg sikker og så bliver jeg tryg. igen. og så letter jeg. hoved hjerte mave.

Jeg er ved at blive tosset af tankerne.
De kører rundt i fucking ring.
Der er hverken start eller slutning
Der er ikke noget at løse eller fikse.

Så hvad vil jeg egentlig?
Spørgsmål vil ikke besvares.
Og det stopper mig i bevægelsen frem.

Det er godt, siger den kloge
så jeg ikke river op og forstyrrer.
Det er noget uærligt pis, siger den anden
og fordrer naturlighed og højtflyvning.

Jeg vil bare gerne være og blive.
Måske er det så det. Ikke bevægelsen.
Passer det så på det?

Og jeg savner så det river i mig.
Og jeg vil være nærheden.

Jeg ville ønske, jeg kunne være i nærheden.

jeg er blevet ligeglad med insekter der kravler på mig, pletten på min skjorte og at jeg ikke længere kan huske mit navn

Og jeg vil give jer et nyt hjerte og en ny ånd. Jeg vil tage jeres hjerter af sten ud af jeres krop og give jer et hjerte af kød.

QUANTUM SATIS

det er mig selv
der taler til mig selv
om mig selv igen

dét vil jeg gerne skrive om. dét giver strålende mening.
ikke alt det andet som ikke kan og vil og mudrer håbløst
så kom bare med det og lade det flyde frit ud af mig
jeg er så klar som jeg kan være til at forløse det hele

i ét hug tak

babyen kigger op på mig
med plyssede kinder og stort grin
jeg ved lige præcis hvad jeg skal
det er ok

det er ok
han ved lige præcis hvad han skal
jeg har røde kinder og griner højt
han kigger ned på mig

hun kigger stadig på mig
med sine fede kinder og smørrede grin
det er lige præcis det jeg skal
det er ok

det er ok
nu gør jeg præcis som jeg skal
niver mig i kinderne og skraldgriner
jeg kigger op og ud

så er den rungende stilhed tilbage
så ved man at intet har ændret sig
og hjertet stadig kan knuge sig
helt sammen og krøllet i hjørnet
det er også ok

Jamen så vil jeg da lige skrive et lille forsvarsskrift for denne skønne blog, når Kat på FB i dag nærmest skyder den helt i sænk.

Jeg har elsket bloggen lige fra starten og hele vejen igennem. Jeg føler at herinde tænker vi alle lige lidt mere over hvad vi siger. Og måske vigtigst, hvordan vi siger det. Jeg ved da godt at ordene ikke ‘sidder så løst’, men det gør øretæverne så heller ikke. Eller dumhederne, og det synes jeg altså er helt fint!

Og det er da ikke fordi at det ikke ikke kommer til sværdslag herinde. Jeg har da fået et par hug igennem tiden. Men sørme også nogle gode snakke og fine refleksioner fra alle jer kære.

Det er da vigtigt at tænke sig om, når vi skriver til hinanden. Se bare ude i verden, ja, på FB og alle de andre hurtige steder. Hvor folk råber og skriger af hinanden og ikke tager sig tid, til at forstå hinanden.

Ja det var bare det jeg ville sige. Håber ellers at I alle har det godt. Der går som sædvanlig alt for lang tid mellem at vi ses. Men nu er jeg sikker på at foråret er lige om hjørnet, så ses vi jo mere.

Jeg holder virkelig meget af jer alle sammen, så bare tag fat i ordene og lad os sammen holde bloggen i live.

Knus og kram

fra Sussie

Men det er jo slet ikke sådan det er. I fucker slet ikke op, I to. I er skønne smukke mennesker med stort M. Sådan nogen som lavet fejl og ikke lige kan finde ud af det, men bliver ved med at prøve og snubler rundt omkring. Det er ok. Det er helt ok. Det er sådan det er. Og det er sådan det skal være.

Elsker jer begge tosset.

I would highly appreciate it, if someone else would fuck up today.

I really need a break and some evidence that I’m not the only one doing all the fucking up in this world.

Thank you

Hvad er ikke sat fri?
Hvad kan ikke flytte sig og forandre sig nu?
Hvad er sat fri? Hvad kan flytte
og forandre sig nu?
Alt er sat fri og alt kan flytte og
forandre sig nu.
Hvad sker der så? Hvad sker der nu? Hvad gør du? Nu?

Det handler vist mest om mig selv og forvirring over mit liv og hvad fanden jeg har gang i og hvad fanden jeg skal og hvad fanden det hele handler om. Og som konsekvens af det selvfølgelig også om dig. Ambitionerne er store inden i mig. Ift. hvad jeg skal kunne og hvad jeg skal forstå i og af livet. Og jeg er ved at løbe ud af tålmodighed med mig selv. Det er ikke kønt. Og rimelig udmattende at være både forløser og udløser af dette selvskabte drama. Det er den tynde tråd

Jeg har skåret mig på indersiden af min venstre hånd.

…

I am she who adorn’d herself and folded her hair expectantly,
My truant lover has come, and it is dark.

Double yourself and receive me darkness,
Receive me and my lover too, he will not let me go without him.

I roll myself upon you as upon a bed, I resign myself to the dusk.

He whom I call answers me and takes the place of my lover,
He rises with me silently from the bed.

Darkness, you are gentler than my lover, his flesh was sweaty and panting,
I feel the hot moisture yet that he left me.

My hands are spread forth, I pass them in all directions,
I would sound up the shadowy shore to which you are journeying.

Be careful darkness! already what was it touch’d me?
I thought my lover had gone, else darkness and he are one,
I hear the heart-beat, I follow, I fade away.

…

Walt Whitman

Det vi kan
Det vi er

det kommer ikke til at stoppe i dag

Jeg havde håbet jeg var super cool og sej
Sådan en overskudsagtig superwoman
Som ikke lader sig ryste let og bærer alt
Rank og stærk i stormens vilde blæsen

Sådan er jeg slet ikke
Jeg svajer og dingler
Kan slet ikke stå lige
Og tårerne løber frit

Men jeg tror at jeg kan holde til det
Tænker at det er godt at kunne bøje
Så man ikke knækker når det blæser

Jeg ligger mig gerne fladt ned på jorden
Så jeg kan rejse mig igen og stå stærk

OK hold nu bare kæft

Så lad mig hive dig op på bredden igen

Udfordringen bliver selvfølgelig at man ikke bliver et selvretfærdigt røvhul hen af vejen, i takt med at man hele tiden finder sig selv værende og handlende mere fornuftigt og mere overskudsagtigt end alle andre omkring sig, og derfor kan hæve sig højt over mængden fuld af selvfed varm luft.

Kæreste Sussie, da.

Jeg fandt den alligevel, din post. Jeg turde egentlig ikke læse det, men jeg er alt for nysgerrig. Jeg troede egentlig du tog lidt mere afstand her. Ikke var helt så følsom. Og BTW, så har jeg ikke været i egen navle, men i egne følelser og balancegang i forhold til ferie med børnene. Jeg tænker meget på dig. Og jeg har jo sagt, at jeg kan ses på søndag, så kan du få et ordentlig knus der. OK? Glæder mig ellers til vi ses – meget! Og synes det er rimelig latterligt, at du skal ud og rejse lige bagefter. Men so it goes. Håber at høre fra dig!

Kram fra Sanne

jeg vil så gerne se jer
I skriver ikke og ringer ikke
jeg bliver ked af det
føler mig helt alene

jeg har brug for at I er der
viser jer som mine venner
som står der hele tiden
ikke kun når det passer

kære venner I skuffer mig
I står slattent og vigende
kigger dybt i egen navle
ser kun lige omkring jer

jeg bliver blød og trist
græder i timevis uforstående
i fosterstilling af fortvivlelse
river mig selv i stykker

så kommer bitterheden
vreden over at I også er sådan
får lyst til at straffe jer
men tavshed virker dårligt

nu står jeg så alene
med armene hængende
ingen kigger på tårerne
eller røgen ud af ørerne

hør lige her venner
ting stritter og gør ondt
venner står strunkt og rankt
i klarhed og i kærlighed

stå så!