Jeg er helt ny herinde. Det var dejligt at bliver inviteret. Tak for det Zina. Jeg sidder og lytter til skæve ord fra en sjov nordmand. Jeg kan godt forstå hvad han siger. Han taler om detaljer og om at gå. Det er en slags øvelse. Ligesom filmen jeg så. Alle de mennesker der øver sig. På at leve. Så prøver man bare. Og ser hvor man ender. Ser om det var svaret. Det er det sjældent, men i et øjeblik synes det hele klart og bølgen suser igennem. Bølgen af glæden. Smilet som ikke vil styres og bare tager over. Usikkerhed.
Sådan er du lidt Zina. Kan du mærke det? Eller er det uforståeligt? Jeg har kendt dig i mange år. Stået lidt ved siden af hele tiden. Nogen gange måske mere skråt bagved. Og en enkelt gang var jeg også foran dig. Jeg tror du kender mig, som jeg kender dig. Og det kan give mig en bølge af glæde 🙂 Usikkerhed.