Blog Image

en blog til zina.dk

: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :


Her mødes gamle og nye - kendte og ukendte venner af zina.dk. Vi skriver til og for hinanden. Til højre er der forskellige kategorier fra få til mange ord, man kan også klikke direkte på et indlæg, som lyder spændende, følge snakken gennem tiden ved at scrolle nedad, eller bare klikke på et navn på en af dem, man synes skriver godt eller sjovt eller vildt og læse, hvad de ellers har skrevet.

men hvad hvis jeg intet vidste?

AFSTED herfra Posted on 16 Feb, 2026 22:09:49

Tærskel er et dejligt ord. Lidt fortærsket og overbrugt i denne tid, hvor det hele hele tiden er det vigtigste, det stærkeste og det vildeste. 

Men hvad hvis jeg intet vidste? Ville så kun stilheden være tilbage? Eller lyden af den rivende ruskende øst-vind, som ikke holder sig tilbage, og som insisterer på at blive hørt og følt, helt ind i knoglerne på mig? Nok sammen med en sammenkrøllet kat på mit bord og én i min sofa, ænder på maven med fødderne trukket helt op og æsler på marken med enden mod vinden. Viklet ind i uld flytter jeg mig kun lidt og tumlende rundt. 

Så her på tærsklen står vi. Alle sammen. Jeg ekspanderer og indhyller mit liv i hjertets hvirvelstrøm og finder roen midt i vortex, i centrum af spiralen. Så lad det være sådan. 



Løvemåne og Kyndelmisse

AFSTED herfra Posted on 01 Feb, 2026 22:14:03

Den fælles samlede energi fra fuldmånen i Løven og Kyndelmisse (Imbolc) føles i dag lige lidt voldsom! Der er så mange pep-talks, og jeg har da også én! 

Mærk ind i din sandhed. Den dybeste du har, hvor langt kan du nå ned? Hvor langt ned er du klar til at gå for at finde guldet? For det er dernede! Det er helt sikkert. Men måske er det ikke alt guld, der skal hentes. Eller måske har du lyst til at bare tage lidt denne gang og så vende tilbage en anden dag. Men sikkert er det, at du har særlige muligheder lige nu. Der er støtte fra hele universet til at tage den store tur!! 

Og alle siger jo altid, at det er fedt at gå dybere, højere, større, vildere. Jeg minder mig selv om, at det er vigtigt, at det passer. At mængden passer. Og det er nemt at føle det som om, at man ikke gør nok. Tænk hvor langt du kan komme – se ildhesten løbe, se slangen smide 1000 skind. Se fuldmånen, som er stærkere end nogen sinde. Og så løber man ellers ud over isen med 100 km i timen og snubler inden man er nået halvvejen – eller måske skøjter man rundt som en anden Bambi, som jo klarer den til sidst, men fik en rimelig anarkistisk og muligvis ubehagelig tur. 

Så hvordan finder vi det rette mål? Det vil jeg også godt vide. Jeg flytter hele tiden på det meste. Men elsker også at dedikere mig i perioder. Jeg har skrevet, at vi må mærke ind i at få sat nogle gode bevægelser i gang. Men lige nu har jeg lyst til at skrive om, hvor svært det er! Især når livet er mudret, travlt, koldt, blæsende, uklart. 

Men der er nu noget der rører på sig. Det er vi mange der kan mærker. Så hvordan har du lyst til at gribe det an? Se, det er måske vejen: Hvad kan du? hvad har du lyst til? Hvad ville være en kærlig og dejlig måde at gribe det an på? Er der et smukt dagligt ritual du virkelig har lyst til? Er der noget, som kunne være sjovt at inkludere som en ny ting i din dagligdag? Åbn dig for at det kan være hvad som helst. Lad det være lige hvad det vil. Så vi stoler på, at det som lige nu føles dejligt, sjovt, spændende er lige præcis det perfekte sted at starte. 

Ikke noget med overjordiske ambitioner, som ikke er forankret i dig og din sandhed. Men derimod noget med din guddommelige skabende intuition, som ved hvad som kilder i storetåen og pirrer din nysgerrighed. 

Så lad os gribe modigt fat i februar. Være villige til at se sandfærdigt på os selv. Huske at være kærlige og rummelige. Og finde så den eller de ting, som er klar til bevægelse og flytte på sagerne! Tiden er moden. Det ved vi godt.



Vinterhi

AFSTED herfra Posted on 09 Jan, 2026 15:02:25

På øen fyger sneen om ørerne og trækkes hen over den frosne jord i hvirvler og strenge. Den lander bag strå og hegn i sneklitter og bløde bakker. Vinden river i krop og sind og jeg kryber indenfor selvom det er rivende smukt udenfor.

I år har jeg overgivet mig til vinterhiet. Mit år er ikke skudt i gang! Jeg vil ikke skynde mig med at komme ud af nytårs-starthullerne. Det er slut med det!! Næ, Jeg sidder og ordner mine frø og pusler med planerne… alt som skal spire og vokse frem i år. Jeg planlægger, skriver, rydder op, ordner, overvejer og undersøger alt muligt. Det føles lidt ensomt og stille nogle gange, men også meget rigtigt… at spejle naturen, som samler livskraft og potentiale i rødder og frø – puttet godt nede i den mørke frugtbare jord. Klar til at spire frem når frosten slipper taget og lyset for alvor vender tilbage.

MINI-ritual: Find nogle frø frem – det kan være rigtige frø eller fantasi frø. Placer dem i en smuk beholder foran dig – tænd et lys. Sæt dig med lukkede øjne og vend dig indad. Lad frøene ’tale’ til dig. Hvad er på vej i dit liv i år? Hvad har du lyst til? Lad det være alt fra det allermindste til det allerstørste. Mærk efter hvad som tænder dig, hvad giver dig smil på læben og kilden i maven? Find de frø, som vil give dig glæde og livslyst. Tag dem nu fra beholderen og sid med dem i hænderne i en rum tid. Send lys og gode tanker til dem og placer dem derefter et godt sted. Det kan være i din vindueskarm, på dit natbord, på dit alter, indtil du synes de skal videre – sæt dem fri i naturen, smid dem i vandet, grav dem ned et godt sted – eller kast dem i skoven.

Kh
Katrine



Fuldmånedag – en krabbe og en stenbuk

AFSTED herfra Posted on 03 Jan, 2026 20:06:20

Krabben bevæger sig tæt på jorden og sidelæns, næsten så tæt som man kan. Stenbukken balancerer på de stejleste klipper i de høje bjerge. I mit horoskop er det netop her, hvor måneknuderne ligger – mit livs rejse.

Men hvad gør fuldmånedagen særlig? En særlig kontakt med det som føles som ’vejen’ og måske en bedre fornemmelse af, hvad det er der skal til. Hvad kan det næste skridt være? Som man siger i månesprog: ”hvad kan vi slippe nu, som ikke længere giver mening/værdi at bære på?”. Det kunne være en gammel sorg, et traume, en skuffelse du bærer på, som du nu har færdigbehandlet/forstået/integreret og kan slippe. Det kan også være en fornemmelse: En følelse af låsthed, skuffelse, isolation, en anspændthed, som ikke giver mening mere/som hører noget gammelt til. Er der noget, som er forbundet til den følsomme krabbe eller den stolte stenbuk?

Der er ingen regler eller noget rigtig svar, så se hvad der kommer, når du lukker øjnene og stol på din intuition.

MINI-ritual: Tænd et stearinlys og sæt det et smukt sted. Sæt dig foran og kig ind i flammen. Hold en hånd på dit hjerte og en hånd på din mave. Luk nu øjnene og bed om at blive vejledt og vist, hvad netop din fuldmåne handler om. Sig gerne det som kommer højt og bekræft det med ”jeg slipper … ”. Hæng dig ikke i detaljerne – gør præcis som det føles godt for dig. Din bøn er din bøn og dit ritual er lige som det skal være.



En sandfærdig blog

AFSTED herfra Posted on 01 Jan, 2026 15:04:27

Så hvis dette er den første post på denne gamle blog – eller nærmere min gamle gæstebog, så passer det godt i dag. 1/1/2026. Eller 1:1:1 som jeg holder så meget af. Sandfærdigheden. Det som er sandt. For mig. Det skriver jeg her. Ikke som det har været i brudstykker, som et puslespil i tåger, skrevet i tæt samarbejde med mit entourage, nej sammenhængende, som én sandhed. Én virkelighed. Min virkelighed. Så velkommen, Katrine. Lad os se om der er meget eller lidt at fortælle. Om det er helstøbt og enkelt. Om det er fragmenteret og mystisk. Vi starter her. Samlet og sammen i 111 portalen, som viser os at tingene hænger sammen, at der er noget større, og at vi skal noget særligt.

Kh
Katrine



fra venstre til højre

AFSTED herfra Posted on 18 Apr, 2025 15:52:23


du du du

AFSTED herfra Posted on 18 Apr, 2025 15:38:22

Så midt i det kollektive fællesskab 
Står kun kernen stadig klart
Det er kun du du du som kan tage beslutningen 
Det er kun du du du som kender svaret
Det er kun du du du som har ansvaret for din vej og dine valg
Det er kun du du du som kan stå klart og ærligt med det du er 
Det er kun du du du som kan være sandfærdig og troværdig 
Altid først med dig selv 
Før du stikker næsen frem

og er



Tændt

flere ord Posted on 09 May, 2020 12:38:54

Hun har taget høretelefonerne med på vej til Roskilde Festivalen. Det er som om noget kan stimuleres i hendes øre, så hun bliver helt tændt. 

Skift. En ung fyr. Et hus på en mark. Han bor på værelset. Han svømmer ud i søen. Kom her ud. De svømmer alle efter. Men vandet er jo fuld af re. De svømmer tibage, skal nå ind på værelset. Hun kravler op på bredden før. Her er det nemmere at komme op. Der er en bænk og et lille bord. Hun er tændt. Og han kommer hen til hende. Han og de andre skal på arbejde, og de skal skynde sig. De har helt glemt tiden. Reglerne er strikse i huset, og hun må egentlig ikke være der. Men hun er ikke så hurtig. Der er slik i en skål. Hun får lov at tage noget, som hun kan hygge med i bussen, eller mens hun tager tøj på. De andre skynder sig i tøjet. Hun har fået menstruation. Hun drømmer om at få følelsen igen. Høretelefonerne på og stimulere øret, så kroppen tænder. 

Mødtes de der ved isboden? Hvor hun stod og ventede og forsøgte at forstå, hvordan det fungerede med øret. Det var softice. Eller var det guffen udenpå? Nej det var blød is og så en slags candyfloss bygget udenpå. Det lignede en stor rede. Der var kun 4 slags is. En vanilje. En m. mm. En mørkeblå. De blev bygget uden om en stor cigarformet chokolade dims m. pind. Hun var god til at bygge dem. Pigen. Hun var veluddannet – var det filosoffen? Men de blev så sindssygt store og helt uhåndterbare. Hun havde nu besluttet hvilken, hun ville have og stod bare og kiggede på pigen, mens hun arbejdede. Sådan et flot arbejde. Den næste i køen fik vanilje m. mm indeni. En mørkeblå fluffy sky udenpå. Og den skulle også dekoreres m. en hat. 

“Ud t drengen i huset. På værelset. Vi knaldede ikke. Det var ikke det der skete. Han var så vild med mig. Svømmede ud i søen da jeg kom. Jeg svømmede efter. Ud t en lille ø midt i søen. Nærmest bare en græstue. Han kravlede ikke op. Jeg svømmede efter og de var nu to venner. De grinede. Fulde af re – en slags fnidret tang som lignede mos. De havde det i håret og i skægget. Han var ligeglad. Vi svømmede tilbage sammen.”



jeg var

få ord Posted on 23 Apr, 2020 11:52:01

Jeg ville ikke sige særlig meget mere
jeg længes og så længes jeg ikke
jeg tænker og så tænker jeg slet ikke
jeg føler og så føler jeg slet ingenting
jeg løber og så står jeg pludselig helt stille
jeg sover og så falder jeg dybere i søvn
jeg drømmer mig stadig længere væk
jeg savner og så siger jeg ikke et ord
jeg råber højt og ingen hører lyden
jeg er og så er jeg slet ikke – mere



Bare stille

flere ord Posted on 01 Feb, 2020 00:21:05

Så bare helt stille

Uden lyd eller bevægelse

Sidde helt stille

Ikke en vind

Alt hænger slapt ned

Selv vejret holder vejret

Bange for at forstyrre

Roen som har indfundet sig

Nu kan jeg høre frøene spirre

Helt dybt nedefra

Små stræbende håb

Op imod lyset

Instinktivt og villigt

Måske bliver jeg klar



Metalsvinet

flere ord Posted on 22 Jan, 2020 21:54:53

Han tog Veien hen til Metalsvinet, knælede halv ned, slog sine Arme om dets Hals, satte sin lille Mund til dets skinnende Tryne og drak i store Drag det friske Vand. Tæt ved laae nogle Salatblade og et Par Kastanier, det blev hans Aftensmad. Der var ikke et Menneske paa Gaden; han var ganske ene, han satte sig paa Metalsvinets Ryg lænede sig forover, saa hans lille, lokkede Hoved hvilte paa Dyrets, og før han selv vidste det, sov han ind.

H. C. Andersen



en svømmetur

flere ord Posted on 04 Jan, 2020 16:01:21

Han svømmede ud i søen, da hun kom. ‘Kom her ud’. Hun svømmede efter. Nu var der en ung mand mere. Måske også en pige. Vandet var fuld af re, en slags grøn tang som lignede mos og gjorde vandet tykt. Han svømmede ud til en lille ø midt i søen. Nærmest bare en græstue. Han kravlede ikke op. Hun svømmede efter. De to unge mænd var venner. De grinede. Fulde af re, som klistrede sig til alt på kroppen, i håret, på huden, i skægget. Han var helt ligeglad. De grinede begge højt. Vi svømmede tilbage, og hun kravlede op på bredden lidt før sivene, det var nemmere. Og han kom hen til hende, hvor hun sad på bænken. Udenfor. Hun var våd og filtret ind i mosset. Det sad i hendes hår og på huden. 



forandringer

ord til hinanden Posted on 08 Dec, 2019 07:50:51

Det er som om at det nu også ændrer sig herinde. 
Jeg er ikke glad for det nye
Det er mest det der med at jeg ikke bare kan skrive mere
Som om at hvert skridt gør det mere besværligt
Hvorfor skal det være mere besværligt?
Jeg vil have det nemt at komme til

Hvorfor skal det være nemt at komme til?
hvis jeg bare kan skrive, så skriver jeg mere

Du vil gerne skrive mere?
Ja, jeg synes det er på tide. Det her sted var et godt sted at varme lidt op

Hvad med at skrive et andet sted?
Det er ikke det samme. Jeg vil gerne have letheden og ja også det lidt anonyme

Det anonyme?
Ja, at ingen ved hvem jeg er. At det hele er lidt mystisk og uigennemskueligt. 

Du kom til at skrive ‘var’, tror du måske at tiden er forbi for anonymiteten?
Det har jeg ikke lige tænkt over. Det virker lidt fortænkt

Dine ord – ikke mine



intet at rapportere

flere ord Posted on 02 Dec, 2019 16:47:48

Der er virkelig ikke noget at rapportere. Massevis af oplevelser. Massevis af forståelser. Massevis af alt muligt. Men nærmest intet vil rapporteres. Nærmest intet vil fortælles til nogen. Jeg føler absolut intet behov.

Hvis det bare er til mig selv, er det så?
Ja da.
Hvis det kan alt det. Hvorfor så fortælle?
For at dele mig med andre
Er du bange for at dele dig?
Ja
Er det derfor du ikke rapporterer?
Meget muligt



hvornår?

ord til hinanden Posted on 25 Oct, 2019 19:00:54

Hvornår er det vi ses igen? Jeg synes alle mennesker er røv-irriterende og mega nederen, men jeg føler ikke, at jeg er sur på jer. Skal vi ikke bare mødes? Hvorfor skal vi vente? Hvorfor ses vi ikke? Hvorfor laver vi ikke en aftale nu? Hvorfor dropper vi ikke alt og bare ses? Så er det bare os. Ikke alle de andre dumme



? til Katie

ord til hinanden Posted on 06 Oct, 2019 17:24:02

Tror du, at du kommer til at savne det?

Ja, jeg savner det allerede

Vil du så gerne tilbage?

Nej, hver gang jeg forestiller mig det, får jeg opkastfornemmelser

Hvorfor savner du det så?

Fordi det var et velkendt og trygt land. Nu ændrer alting sig.



VÆK?

få ord Posted on 22 Jul, 2019 18:31:30

ja fucking få ord!!
Som i ingen ord!!!
kan de bare forsvinde?
har I nogen?
mine er totally GONE!!!!



fandens også

flere ord Posted on 22 Mar, 2019 13:11:46

Jeg er bare så pisse misundelig på den urimelige selvoptagethed. Det vil jeg fucking også. Hvorfor fanden tillader hun sig det? Hvordan bliver det ok? Jeg vil også. Mere mig mig mig. In your face



Coltrane

få ord Posted on 09 Mar, 2019 12:54:21



gammelt nyt

flere ord Posted on 09 Mar, 2019 12:52:15

Starter det virkelig her? Tårer og
tvivl. Nu gør jeg det bare. Selvom jeg hader alle der dvæler. Især mig selv. Øv
øv øv. Jeg sagde det. Kun lidt. Jeg lover. Jeg prøver at være tålmodig. Jeg er nu tålmodig med mig selv!

I PROOOOMISE



kvinden

få ord Posted on 04 Jan, 2019 12:43:34

“Der er ingen udsigt for den som kryber”

Jón Kalman Stefánsson



nej

ord til hinanden Posted on 29 Dec, 2018 14:46:53

Nu kommer det ud på væggen. Der er ikke mere at skjule. Det var så fuldstændig unødvendig og ret utidig og i sidste ende uacceptabel opførsel i torsdags! Hold kæft hvor blev jeg forskrækket. Og ret rystet, må jeg sige… Selvfølgelig er du tilgivet, men helt ærligt. Er det sådan det er nu? Det tror jeg ikke jeg kan overskue. Orker



Noooooo

ord til hinanden Posted on 29 Nov, 2018 07:49:57

So you say I need to back away? Away from what? And Why? Why can’t I do what I need to do? Why must everything be so fucking correct and nice and sweet? I am none of the above. I am not interested in being any of the above. So please leave me be. I will not take your advice any more. Away away. Leave me to myself.



brev v rejsens afslutning

flere ord Posted on 26 Nov, 2018 12:34:06

Kære ven

Man mærker det jo meget fint når det lakker mod enden. Man begynder langsomt at tænde for at vende hjem. Begynder at savne og tænke på alt det hjemme er. Jeg drømmer heftige travle drømme om musik, venner, kunst, intervaller, uformåen, mor. Jeg har følt mig som i en tidslomme uden for alting. Har læst bøger om sommerfugle, kunsttyve, mordere, psykotiske mødre, pædofile fædre, selvmord i flokke, muligheder, lys og mørke. Det var pludselig nemt at være med på job, da jeg selv skulle noget. Var noget. Meget smart og værd at gentage. Jeg var glad for min formåen, selvom jeg stadig synes der mangler noget eller mere er på vej.

Jeg er blevet lidt bedre til at være, jeg føler mig i det hele taget mere tilpas. Måske er det bare alderen. Eller nærmere erfaringen. Det står rimelig klart, at tingene gør og udvikler sig om jeg vil eller ej. Alt kontrol jeg forsøger at udøve er en fiasko og ofte fuldstændig unødvendig. Jeg øver mig i at stoppe op, skrue op for tilliden og ned for kontrollen. Det er nok nemmere her end hjemme men jeg har øvet mig godt, og jeg tænker, at det hjælper. Altså at øve sig.

Det bliver sjovere at være tættere på…

Kærlig hilsen
Katie



skam og skyld #1

ord til hinanden Posted on 04 Oct, 2018 10:24:54

Der er ingen bod for skam

X



Next »