Jeg kiggede lige herind. Jeg er stadig vaek, eller vil i hvert fald gerne vaere det. Jeg er fuld af taarer og kan ikke rigtig overksue konsekvensen, af det brev jeg skrev til dig. Jeg mener stadig det hele. Alt hvad jeg skrev. Men det er ikke spor nemt for mig.
Jeg er stadig overbevist om, at det er det rigtige jeg har gjort. Det var alt for meget for mig. Det blev alt for meget for mig. Du blev alt for meget for meget. Jeg ved godt, at det er aandsvagt at slaa op med en ven. Jeg ved ikke engang, om det kan lade sig goere. Men jeg forsoeger.
Jeg er ked af at det ikke kan lade sig goere – ikke der hvor jeg er nu.
Jeg faar lyst til at skrive at tiden vil vise, hvad der sker. Men samtidig vil jeg ikke give dig haab om noget, jeg ikke foeler jeg kan… lige nu…
tid…
