man kan jo føre sig frem i én uendelighed. og så stille sig i hjørnet og se hvad der sker. jeg bliver noget udmattet af mig selv, men kan nok ikke komme uden om at det er sådan jeg fungerer.
herinde er der nu meget roligt. ikke så meget palaver. det har måske også været lidt for heftigt nogen gange.
beskyldninger der fløj, hjerter der blev knust, ørefigner der sad. på den anden side, det er vel sådan vi er og skal være.
der er ingen af os der nogensinde har været særlig gode til at rette ind. og det med fuldt overlæg. jeg holder af jer alle – store som små.
lad os se om vi kan kickstarte processen igen. jeg synes det har værdi at ytre sig uden filter – og I hjælper mig til det. som en skizofren dagbog. eller en dagbog der rent faktisk svarer igen. ikke dårligt.
så op på hesten venner – lad os svinge os i lianer af ord endnu en gang. og ikke lad os ikke hæmme af lumre beskyldninger og frække forslag.
