Jeg vender jo altid tilbage hertil. As a moth to a flame, som de siger i sangen. Fuck, det føles helt rigtigt at være her. Jeg føler mig tættere på end nogen sinde, og jeg ved det lyder lamt, når jeg siger det, men jeg kan sgu ikke leve uden. Input, kærlighed – kald det hvad du vil skat, men du er den største brik. Det er sjovt herinde – alle venner, ingen kender hinanden, eller lader vi bare som om når vi ses. Det er nok nemmest sådan, det holder friheden intakt og der er ingen smalle steder. Et sted hvor vi siger det som det er. Nogen gange siger vi ingenting – det fylder sgu ligeså meget.
Nå, venner. Jeg vil smutte igen – kom på banen igen, også dig Sussie. Vi ved du stadig er der ude et sted.
Frankie forever
