Så er det nu, jeg melder mig under fanerne herinde i støtteklubben. Jeg har nemlig brug for jer nu! Er ikke sikker på at jeg tør tage det ultimative spring. Ved ikke om det kan bære. Er ikke sikker på at der overhovedet er noget at komme efter. Hvad siger I herinde? Jeg var virkelig glad for invitationen, men også noget tvivlende. Tør jeg? Er jeg klar? Z mente at dette var det rigtige sted at være for mig – det vil tiden vise. Jeg starter ikke endnu, jeg vil forberede mig og gøre klar til det. Det tror jeg er nødvendigt, ellers bliver det alt for vildt for mig.

Jeg ville virkelig gerne være mere konkret, men da jeg ikke selv ved hvad det hele handler om endnu, så er der ikke så meget at være konkret omkring. Men sagen er, at jeg har lovet at gøre noget ved det! Altså livet! Det er jo ikke så lidt, og jeg er noget præstationsangst omkring det hele. Hvad vil det egentlig sige? Hvad er det, jeg har lovet? Der er ikke noget der står klart for mig endnu, men jeg er glad for at være kommet ind i varmen herinde – jeg har på fornemmelsen, at her er flere, der kæmper med de samme spørgsmål – måske ovenikøbet nogen der har prøvet og overlevet!?

Mere skal følge …