Det er døden der nager
nogen tror det er livet
at man ikke ved hvor man skal gå
men i virkeligheden er det målet
der er problemet
at man ikke ved hvor man ender
jeg tror ikke at jeg vil vælge længere
hvis målet er det samme
så må vejen derhen være lige god
kun betinget af hvad jeg i øjeblikket
føler godt og skidt
det synes uretfærdigt
når den vej man har valgt
fører til utidig død
og gnidsel
i følelsen af rigtighed
bør tingene følges ad
og derfor give forløsning
på det rigtige tidspunkt
og for fanden
ikke på det forkerte
her går vi så af sted
flokkevis mod sikker død
er det i virkeligheden bare et spørgsmål
om hvem af dem vi elsker
der kommer først?
