Jeg drømmer at jeg går/ser på en lang vej i en tør by, hvor der for enden af hovedgaden ligger et gammelt hus – det er gråt, og vinduerne er alle taget ud, så vindueshullerne står som mørke huller i det grå hus. Det ligner lidt en gammel stationsbygning. Jeg går ind i det og møder to mænd jeg kender derinde. De har ikke noget umiddelbart ansigt jeg kan genkende, men jeg er fortrolig med dem begge to. Hele huset er ryddet og klar til at blive revet ned, men folk i byen er stærkt i mod det. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg går ud og går en runde i byen, som minder lidt om en blanding af en italiensk middelalderby og en mellemøstlig støvet by, med kringlede gader og små butikker. Jeg går opad og kommer til et udsigtspunkt, hvor man kan se havnen og bugten, hvor byen ligger. Der er masser af liv og god stemning. Jeg vil vende tilbage mod huset og se hvordan det går med kampen og vender mig mod højre, hvor der er tre veje, som fører ned mod hovedgaden. Jeg vælger den første og konkluderer observerende at jeg må kende byen, siden jeg ved hvilken vej, der er hurtigst.
Jeg kommer ned på hovedgaden og ser, at maskinerne er på vej vej mod huset. Jeg skynder mig derhen og går ind. Jeg møder de to mænd, og vi står og snakker om, at de jo ikke kan rive det ned når vi er indeni. Så mærker vi pludselig at huset rokker frem og tilbage og vi rokker med og har svært ved at holde balancen. Det er som om, det bliver skubbet til af en stor hånd, og jeg går hen i mod væggen og vinduet og kigger lidt ud. Ganske rigtigt står der en gravko og vipper til huset. Væggene skifter form og farve og det er som om at hele huset vælter omkuld, som når man vælter en papkasse. Det går rimelig stille og roligt og pludselig føles det som om at huset nu flyder på noget vand – det ligger sådan og svajer og bopper op og ned. Så bevæger det sig af sted med større fart, som om det ligger på en flod og bliver taget af strømmen. Det går ret hurtigt og jeg undrer mig noget og er lidt nervøs. Så tager farten af og vi kigger ud af vinduet, vi ligger nu på en meget stor sø, den er mørk og omgivet af træer der ligger og rådner i vandkanten – halvdøde. Jeg vil gerne ud af huset og ind på breden, men kan ikke helt finde ud af hvordan. De to mænd er stadig helt rolige og ser ud som om det er helt normalt. Jeg kigger ind på søbredden og kan se der står en lille pige og fisker. jeg kalder på hende og hun kigger op. Så fanger jeg en af de grene der ligger ud i søen og kan få huset i bevægelse hen i mod bredden, men da huset rammer og jeg vil kravle ind på bredden flyder det væk igen. Jeg hiver mere til og huset kommer op og ligge på bredden. Jeg kravler ud og op på bredden. Der er en trætrappe. Pigen er der stadig, men er ikke særlig interesseret i mig. Nu er jeg mere rolig.
