Det er så tung at jeg ikke tror jeg kan bære det. Jeg kan mærke i min krop at det trænge sig mere og mere på – det store spørgsmål om hvad jeg lave og hvad fuck jeg vil. Jeg tror at jeg har det klaret og tror at jeg har fundet svaret, her med hende og hele pakken, men jeg er komme i tvivl. Hun fatter ikke en skid og jeg råber og skrier og der sker ingenting. Så kigge hun på mig med tomme øjne og grine mig lige i fjæset – hva fuck er det? Blodet mit raser og koger over. Røg i ørerne siger hun, jeg er en vulkan siger hun. Og jeg sige så se på mig og jeg eksplodere. Hun bliver ked af det der og tårene begynde at løbe og de løbe og løbe. Jeg bliver så træt af at se på det og jeg slår mig selv til blods i dørkarme og bord. Så er der arbejde, der er fucking ingen der ser hvad jeg kan og er. Jeg få aldrig lov at vise det frem. De holde sammen i deres pisse små klubber og jeg kan ikke komme ind, lige meget hvor meget jeg bliver dansk. FUck jer alle sammen, jeg tror jeg skrider. Jeg kan ikke længere huske hvad fuck jeg laver her alligevel.