Åh venner, så kører den sgu igen. Jeg tror ikke, det er sagen at forklare noget for nogen. Der er vist ikke så meget nyt at sige om sagerne – ikke noget som I ikke allerede ved. Det står altid klokkeklart lige bagefter, og der er ikke ende på anklager og bedømmelser, som vælter ud over det hele – fra alle omkring mig. Min første reaktion er nok i virkeligheden bare at slå fra mig. Hårdt og brutalt. Hvem fanden er de at dømme? Hvad er det, de vil have? Og hvem fanden har bildt dem ind, at de kan kræve det? Når jeg så lige har trukket vejret et par gange, så kommer roen og afklarelsen, måske i særlig grad pga. det som kom før. Ellers tror jeg i virkeligheden bare, at jeg ville ignorere det hele – som jeg gør det bedst.
Kære alle sammen. Jeg elsker at skrive til jer herinde, men jeg nægter at forklare mig. Jeg ved godt, det ikke er jer, der er på nakken af mig, men hvis I nu skulle finde på at være det – ja så “consider yourself warned”
