Aha, jeg vidste det, din lille djævel. Det var det du havde i tankerne hele tiden. Du glemte bare lige at tjekke, at jeg var med på idéen! Du slipper ikke så nemt ud af mit greb. Jeg vil stå på hvert et hjørne, rundt bag hvert et sving, når du kommer slentrende helt rolig og overskudsagtig – så vil jeg springe frem, frådende liderlig, danse rundt om dig som en overkåd kalv og gnubbe mig op af dit ben som en understimuleret hund. Du vil først afværge mig med din nyfundne nonchelance, men vil stille tændes af min overdrevne insisteren og til sidst overgive dig lige dér og lade mig føre dig væk og ud i forglemmelsen, ligesom jeg gjorde i gamle dage.

Jeg kender alle tricksene og knapperne, så du kan lige så godt glemme det. Intet sker uden mit OK.