jeg sidder og venter på dit opkald
det bliver et af dem som bare er
hvor vi sidder og kigger på hinanden
hører hinandens åndedrag
lader tiden gå mens vi venter på øjeblikket
der hvor vi trækker vejret
hvor vi ser på én gang
hvor vi mærker det klart
hvor vi bare er
jeg glæder mig til at høre din stemme
som når du ligger ved siden af mig
og taler til mig – tæt tæt på
du fortæller mig historier
vores fælles historier og dine egne historier
igen og igen indtil de finder deres faste form
og jeg kan glæde mig til hver en velkendt drejning
jeg bliver aldrig træt af det
jeg siger til dig at jeg ville ønske
at jeg kunne kravle ned i din lomme
sidde helt stille i hjørnet
høre dig tale i det fjerne
grine spille spise
mærke dit liv tæt på men uden at leve det
vi to som lever
det kan jeg lide
