Kære dig

Jeg ved hvor frustrende det er, når mennesker man holder af ikke opfører sig, som man gerne vil have eller ønsker. Min tanke er dog, at vi som udgangspunkt ikke kan eller skal ændre på hinanden, eller i hvert fald ikke skal være sammen med det som udgangspunkt. Det betyder så desværre enten, at man må kaste håndklædet i ringen med nogen – men skridtet før det, er klart at man siger det, som det er, og som man føler – og det synes jeg, du gjorde helt fint i går. Personligt, ja, men det er jo det, det er. Så må vi jo bare håbe, at han forstår hvor meget det betyder for dig og ændrer sin opførsel. Men som du så godt ved, så er der ingen garantier i kærligheden!

Tak for tip – Franzen og Murakami er absolut yndlinge, jeg har netop i går puttet The Kraus Project og Farther Away på min Amazon ønskeliste :-).

‘Otte’ og ‘Du forsvinder’ vil jeg skrive mig bag øret.

God søndag også til dig.