en sær stilhed i denne måned
forstyrret mest af mig selv
som ikke kan lade det være
nyder til fulde når jeg kan
mit forsøg på at stoppe villen
lade det være ved væren
så tæt som muligt
stormen har raset og bøjet mit yndlingstræ
hver nat har fuld tryk på drømmene
hvor ting hele tiden vil tæt på og er komplekse
de efterlader mig udmattet om morgenen
og jeg glæder mig over
alt det som ikke sker endnu