til sidst er jeg ude ved et hus ved vandet, som jeg har lånt eller lejet. det ligger ude på en slags skrænt og er meget frit og flot og gammelt, men også skrøbeligt. som et gammelt fisker hus. jeg vil fikse noget med taget og har fået at vide, at jeg kan flække nogle brændeknuder, som jeg så kan hamre på taget. jeg får flækket noget træ og sidder nu oppe på taget, det går egentlig meget fint, selvom vinden blæser meget og det virker som om, huset gynger lidt. du kommer op og er på taget med mig. jeg arbejder på den side af taget, som vender ind mod land, og mens jeg står på det gyngende tag, går du frem og tilbage, huset gynger mere. jeg siger til dig, at du skal stå stille og ikke komme ud på midten af taget. jeg kigger over tagryggen og ser, at taget falder brat ned, hældningen er nærmest lodret. jeg undrer mig, og det giver et sug i maven, jeg tænker lidt og siger til dig, at det bliver meget svært at lave den del af taget. du kommer ud for at se, og huset begynder at vippe faretruende ud mod vandet. vi ser, der er et tov, som holder husets båd fast til taget og forstår, at hvis vi ikke får løsrevet os, så trækker båden huset med ud i havet. vi smider en stor stamme ned fra taget men forstår for sent, at det betyder, at båden nu flyder væk. vi springer ned fra taget og får fanget træstammen og begynder at trække. jeg er bange for, at tovet knækker, da jeg kan huske, at tovet er bundet sammen af forskellige stykker reb og tov, og noget af det er tyndt som sytråd. vi hiver og hiver og får vendt båden, det er ikke særlig svært men synes meget dramatisk. det blæser meget, og der er krusninger og bølger. det er en sejlbåd, men sejlene hænger underligt ned, for de er ikke sat, vi hiver løs, og båden vender og begynder at nærme sig os. For hvert hiv tager båden vand ind i stævnen, fordi det går så hurtigt, at den stikker under vandet når vi hiver. vi bliver nervøse for, om vi når at få den over til os, før den fylder med vand og synker. det gør vi i sidste øjeblik, og jeg løfter den op med torvet og tømmer det meste vand ud. du er forbløffet over at vi kan og hjælper med det sidste vand som, på trods af at vi har løftet båden nærmest op over hovedet, bliver inde i båden. det gør dog ikke noget. vi trækker båden ind af en slags kanal, som løber bag ved huset og fæstner den ved træbroen. det er et fint hus og der dufter godt. lidt som ude ved slusen i Ribe. af tjære, saltvand og tang.