Og når vi så ikke tør konfrontere hinanden med
svigtet, kræve noget af hinanden, tør sige at nogen er skyld i vores smerte.
Når vi skjuler vores skuffelse, når vi ikke tør fortælle hinanden, hvad vi
havde ønsket at få, hvad vi blev kede af ikke at få, og igen og igen at bede om
at blive elsket, så er det blot vores egen angst og mangel på selvværd, som
snyder os, som får os til at tvivle på vores krav på respekt og ansvar i
kærlighed. For selvfølgelig må vi kræve i kærligheden, selvfølgelig må vi kræve
af kærligheden. Det er det eneste som reder os fra sikkert vanvid i vores uendelige
ensomhed, at vi elsker fuldt ud og på trods af og insisterende kræver kærligheden
fuldt ud af hinanden.