OK, så tager vi fat om roden – så langt nede
og inde som jeg kan slippe af sted med. Jeg vil tilbage til svigtet, så her kommer
den. Nu med ekstra tryk på. Nemlig skyld. Lige der i kernen af det, du med slet
skjult ubehag sagde, det mindede dig om. Kristendommen. Så svigtet er én ting –
man føler sig svigtet af den anden. Nu går vi så tilbage til den, som skylder.
Den som svigter, den som ikke bærer kærligheden ordenligt, den som ikke tager
sit ansvar alvorligt.

Det er ansvar, det er forpligtelse, det er
fordring, det er kærlighed.

Jeg tror ikke, at det er noget, vi egentlig
kan beslutte. Jeg mener, det er, sådan det er. Vi føler allerede fordringen, vi
føler ansvaret overfor den anden, forpligtelsen, og når vi så efterfølgende
vælger at stoppe, blokere, ignorere følelsen, så lyver vi for os selv, for
hinanden og så svigter vi i virkeligheden hinanden dobbelt. Og tribbelt, da vi også
svigter os selv, tager ikke os selv alvorligt. Og vi føler konsekvensen –
skylden.

Jeg er træt af den kvælende positivisme. Jeg
er træt af, at vi ikke må skylde hinanden noget, ville hinanden noget, kræve
noget af hinanden. Jeg mener ikke, vi kan eller skal leve fri af hinanden. Jeg
mener at netop, når vi forpligter os i kærlighed, så kommer friheden helt
naturligt derfra. Og det er den sande frihed, ikke den påståede påtagede
frihed. Jeg er kun mig selv, jeg vil kun mig selv. Nej, det er dér i lorten i
smerten, når det ikke passer, når det hele lugter af pis at friheden, vores
frihed bliver ét med ansvaret, fordringen – kærligheden. Fordi jeg vil det, fordi
jeg ikke kan noget andet. Jeg lader mig trække hele vejen, lader mig bære hele
vejen til den fulde skyld – i relationen. Skylden for at vi er der, skylden for
at svigte dig, skylden for at elske dig, skylden for at give alt, skylden for
at gøre allermest ondt. Dér er det interessant at være. Vi må bære vores
kærligheds skyld med stolthed, både den som gør ondt og er tung og den som gør
os lette og flyvende og eftertænksomme og reflekterende. Det er her vi vokser
som mennesker og vores relationer bliver stærke og dybe.