det er ikke ovre endnu
jeg suges ufrivilligt ind
til ydmygelse og usselhed
et selvskabt mindreværd
afsky for afvisningen
holder mig ofte tilbage
men jeg ender gang på gang
tilbage på knæene
med håb om ømhed
en hånd på kinden
et blik som vil mig
ord som udvider
arme der fastholder
jeg slår mig igen på dig
men elsker mine ar
elsker blodet som løber
huden som svier
knoglen som knækker
så ligger jeg dér
samler mig stille
tørrer sveden væk
og lader tiden gå
til jeg er tilbage igen