Her mødes gamle og nye - kendte og ukendte venner af zina.dk. Vi skriver til og for hinanden. Til højre er der forskellige kategorier fra få til mange ord, man kan også klikke direkte på et indlæg, som lyder spændende, følge snakken gennem tiden ved at scrolle nedad, eller bare klikke på et navn på en af dem, man synes skriver godt eller sjovt eller vildt og læse, hvad de ellers har skrevet.
Og nej nej nej FFS det har absolut intet at gøre med et personligt valg af lyst eller mørkt! Det er fucking sandheden, vi snakker om!! Ikke et eller andet fucking hippie mindful pis, som man kan hive ned fra hylden, når det lige passer ind i spelt-skemaet. Det er det, der fucking er hele humlen. At det eneste valg vi har er lig med absolut intet, da intet jo fucking ER. Det er et givet. Det er fucking vilkåret for eksistens!!
Livet er en jammerdal en sorg foruden (fucking) kvide!!!
OK, Camus og det absurde liv, læs engang hvad Peer skriver her: “Dermed gik han ind i tragedien – og blev et frit menneske. Herpå beror hans glæde. Hans skæbne tilhører ham. Hans byrde er hans egen. Og på samme måde bringer det absurde menneske alle afguder til tavshed, når det betragter sin smerte bevidst. For det absurde menneske ophører møjen og kampen aldrig, for det genfinder altid sin byrde. Og i denne forstand kan man tænke sig Sisyfos som en lykkelig mand, hævder altså Camus.” Peer Sendemand, Jernesalt.dk.
Er det så ikke den samme frihed vi taler om? Det samme sted vi ender – nemlig i overgivelsen. Om vinklen på dette slip er, som en nødvendighed for at rumme livets jammerdal, eller det er en overgivelse til netop skønheden og kærligheden som styrende princip, er vel i enden ligegyldigt. Blot et personligt valg. Og så spørger jeg mig selv, hvorfor vi vælger den mørke udgave. Men det er jo så også blot mig, som ikke kan slippe tanken om levet liv som konstruktion, lærestykke, og i sidste ende den perfekte trænningsplads for at begribe det totale og endegyldige kaos. Alt og ingenting.
Og ja, jeg vil gerne med :-). Der er ikke noget som menneskelig uformåen i den mest ekstreme form, som kan lyse en lørdag aften op!
