sådan ender dagene på gulvet rodende efter klappen
jeg vil sætte den rigtig godt fast hvis jeg finder den
eller vil mine fingre blot langsomt slippe den igen
lade den ligge i et roligt hjørne glemt og forladt
i stille fryd over tanken om alle dem som går til?
Den uudtømmelige trang til at få alt tilbage vokser
total destruktion i altopsluende optagethed
alt suges ud – alt knækker – intet er helligt
wwuuuuuhhhuuuuhhhhuuaaaarrrrrrggggghhhhhh
Wauw, der er tryk på! Flot og stærkt
Kære Zina! Og alle jer andre, hvis i læser med. Hvor er det spændende at følge jer herinde, og hvor er det et flot 3-ledet digt du har skrevet, Zina. Jeg synes det er rigtigt, hvad Katie skriver med at det er flot at stemningen bliver sådan langsomt skruet op. Som ofte, føler jeg det bliver lidt voldsomt til sidst, men sikke en flot beskrivelse af egoet, tvivlen og kærlighedens mørkere side.
Det er et dejligt forum herinde, en flok spændende mennesker 🙂
Tak fordi jeg må kommentere med. En dag kan det være jeg også skal skrive et eller andet.
Kærlige hilsner
Lise
FEEEDT der var tredje del. Og alle dør til sidst, oder?
med rungende skurkelatter!