jeg vil have nogen kommer
jeg vil have nogen holder
bærer river flår mig slår mig
får alle cellerne til at slippe
slip grebet lad det flyde frit
lad det vælte ud af kroppen
som en stor fed flod af guld
der er ingen som ikke må få
og strømmen er utømmelig
stædig dunken følger mig
lad mig blive fyldt helt ud
mas al kraften ud i kroppen
pres den hele vejen op
så krudtet passerer frit
igennem den sitrende hud
igennem det dunkende kød
se jeg sprænges til atomer
og falder som rød guldregn
jeg flyder ud smuldrer forsvinder
og det gør ingenting
det gør ingenting
se det gør ingenting