ufærdigt
det er ikke færdigt endnu
hun ser det foran sig
mange brikker mangler
både her og dér
Det hele ser tåget ud
som om der ligger en film over det
hun fjerner det forsigtigt
for ikke at ødelægge noget
men filmen knækker altid
lige til sidst
efterlader et spor af klister
som får alting til at sidde fast
støvet lægger sig til ro
på den glatte overflade
og om hun vil det eller ej
føles alt pludseligt gammelt
så står verden stille
og alt har lagt sig til
nu stopper legen
og hun går grædende hjem
alene
