Hej skat,
jeg er tilbage efter turen og jeg har savnet dig helt vildt. Jeg ved nu samtidig godt, at du endelig har opnået det, du ville. Og hold kæft hvor er det flot skat! Jeg har sagt det masser af gange til dig. Det er svært at få armene ned. Men nu er det jo ikke alene mig der skal juble. Jeg tror godt, du ved, hvad jeg mener. Det er nok bedst ikke at sige mere nu. Alle herinde er vist med på legen – eller hvad vi skal kalde det.
Jeg kan jo fortælle lidt om min tur: I bil afsted ud over landet og alle grænser blev prøvet og alle veje blev undersøgt. Det har i sandhed været fantastisk (som du ville sige det) og jeg vil unde alle at tage afsted på den måde – uden noget pis og kun dig selv at tænke på.
Jeg har nu samtidig savnet jer alle sammen helt vildt. Det er fedt at være tilbage. Være tæt på andre end mig selv.
Nu vil jeg nu løbe – jeg har en klæber i området, som har svært ved at lade mig være i fred.