en blog til zina.dk

Hej skat,

jeg er tilbage efter turen og jeg har savnet dig helt vildt. Jeg ved nu samtidig godt, at du endelig har opnået det, du ville. Og hold kæft hvor er det flot skat! Jeg har sagt det masser af gange til dig. Det er svært at få armene ned. Men nu er det jo ikke alene mig der skal juble. Jeg tror godt, du ved, hvad jeg mener. Det er nok bedst ikke at sige mere nu. Alle herinde er vist med på legen – eller hvad vi skal kalde det.

Jeg kan jo fortælle lidt om min tur: I bil afsted ud over landet og alle grænser blev prøvet og alle veje blev undersøgt. Det har i sandhed været fantastisk (som du ville sige det) og jeg vil unde alle at tage afsted på den måde – uden noget pis og kun dig selv at tænke på.

Jeg har nu samtidig savnet jer alle sammen helt vildt. Det er fedt at være tilbage. Være tæt på andre end mig selv.

Nu vil jeg nu løbe – jeg har en klæber i området, som har svært ved at lade mig være i fred.

Zina – min skat

Jeg kan mærke på dig at
det ikke helt er som det skal være. Kan du hjælpe mig med at forstå? Den der
drøm… Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige til dig. Jeg har nok mest af alt
bare lyst til at holde om dig og minde dig om at tingene har det med at finde
deres egen plads med tiden, og husk at intet forbliver det samme – aldrig.
Selvom det kan føles som om at det aldrig vil ændre sig, så kan intet stå
stille og alt vil flytte sig, før eller siden.

Du skal også huske at du
selv kan bestemme i hvert fald en del af det! Du har før vist os hvor
viljestærk du er, og det må du ikke glemme. Du har stået helt derude og truffet
et valg. Vi er der og var der og vil altid været der, men det er sgu’ dig der
styrer. Ja, nu bliver jeg hård i ordene, det har du brug for nogen gange, for
du glemmer hvem du er og ligger dig bare ned og overgiver dig. Jeg tror nogen
gange du gør det helt bevidst. Den tager vi en anden dag.

For denne gang vil jeg
slutte og lade Amy klare resten af aftenen.

Tusind kys fra
Sussie-pigen

Hej Zina pige. Nå, har du været lidt forvirret. Det skal vel nok gå alt sammen, du kan godt være lidt melodramatisk nogen gange. Jeg vil ikke være hård, men Frank har også lidt ret, når han siger du skal stramme op. Men sangen er noget gammel og vi elsker dig jo som du er. Denne blog er jo ved at udvikle sig til en støtteside til dit mærkværdige sind, men det kan vi vel også klare. Jeg er også på en bølgetop her for tiden. Du ved hvordan jeg kan være når dalen kommer. Ja, så bliver der ikke lagt fingre i mellem. Kan du huske sidste gang. Jeg var helt bange for at du ikke ville komme tilbage… Aldrig ville se mig mere. Men det er vel en del af kontrakten, at vi ikke bare skrider. Eller i hvert fald kommer tilbage, selvom vi fik en på hovedet…. Nu vil jeg slutte søde. Hav en god tur i byen i aften – jeg har hørt en lille fugl synge…