Jamen hva sker der? Fuck dog det og alle jer der synes I er noget. Jeg er pisse ligeglad og fucker jer alle med glæde
stille november
få ord Posted on 12 Nov, 2013 11:07:26en sær stilhed i denne måned
forstyrret mest af mig selv
som ikke kan lade det være
nyder til fulde når jeg kan
mit forsøg på at stoppe villen
lade det være ved væren
så tæt som muligt
stormen har raset og bøjet mit yndlingstræ
hver nat har fuld tryk på drømmene
hvor ting hele tiden vil tæt på og er komplekse
de efterlader mig udmattet om morgenen
og jeg glæder mig over
alt det som ikke sker endnu
- Comments(2) https://blog.zina.dk/?p=171
- Share
regnvejr med blæst
få ord Posted on 03 Sep, 2013 22:24:30det flyver hæmningsløst
rundt om ørerne på mig
forsøg på at indfange og fastholde
ender med mig fortørnet i hjørnet
fortæl mig hvad du vil vide
og jeg smider frivilligt lort ovenpå
så du drukner i latter og mavekramper
over mig og mit uinspirerende selv
nej du får ikke lov til at ødelægge det
jeg vil beholde vanviddet intakt
så jeg altid kan gå tilbage og sige
at det var bedre før jeg gav los
nu står alting stille blafrende
og jeg kan høre blodet bruse i ørerne
sammen med en stille flappen
det lyder som regnvejr med blæst
- Comments(5) https://blog.zina.dk/?p=174
- Share
opløst og indtaget
få ord Posted on 12 May, 2013 12:35:05nu tager jeg alt tøjet af
lægger mig ned på jorden
svampesporer strækker sig op
trænger blidt gennem min hud
jeg lader mig indtage
lader mig langsomt transformere
rådnende kød, lugten af muld
min bevidstheds eksistens
fysikken forsvinder langsomt
jeg opløses og overtages
af svampe og orme og spyfluer
som æder, suger, indtager min krop
nu er der ingenting tilbage
et hårdt indre, som aldrig var mig
ligger hvidt tilbage mod sort jord
jeg siver langsomt ned og ud
- Comments(1) https://blog.zina.dk/?p=176
- Share
dunkende
få ord Posted on 10 Nov, 2012 14:54:45 overdreven mistro til kønnet
som pulserer videre i din hånd
uden at jeg er der mere
Nu mærker du optrækket på huden
og mens du går hjem langs øen
dunker det stille videre
Vil du det have det igen
alt det jeg tog fra dig
var det værd at holde fast i
nu står tankerne stille
i lange rækker ventende
rumlende brummende dybt
- Comments(1) https://blog.zina.dk/?p=184
- Share
skeletter
få ord Posted on 11 Jul, 2012 01:28:03 det vælter bare ud
alt på en gang
jeg sviner skoene til
i opkast fra flere ugers lort
vil du stadig
nu du er efterladt
med blodige bidemærker
fra indestængte frustrationer
jeg tror ikke længere
at du kan noget
en ynkelig dukke af pis
som så gerne vil men aldrig gør
fuck det nu bare
riv det i stykker
hop, tramp, knep det
til alt er væk
så vi klart kan se
vores nøgne skeletter
- Comments(3) https://blog.zina.dk/?p=188
- Share
hjertebanken
få ord Posted on 26 May, 2012 23:03:23 jeg kan se mit hjerte banke
overalt på min krop
hver gang jeg får øje på en kropsdel
så er det lige der – pulserende
ikke som jeg troede et hjerte slår
efter et særligt mønster
men vibrerende og usikkert
som om det skal skynde sig
jeg er egentlig ikke nervøs
bare undrende
jeg troede at der var faste regler for det
men åbentbart ikke for mit
det fistrer rundt – forvirret
slår lidt her og der
mange gange i træk
så helt normalt
så en stille vibreren
nu er det væk
jeg kan ikke få øje på det
men så dér på siden af maven
hopper det af sted
puha – jeg lever
- Comments(3) https://blog.zina.dk/?p=189
- Share
ugidelighed
få ord Posted on 18 Feb, 2012 14:36:27 jeg er helt ugidelig
uden gnist eller andet
som kan tænde tanken
så kan man bare gå
hen af den vej man gik
stadig uden holdepunkt
intet kommer af sig selv
du er altid et andet sted
selvom jeg holder dig
nu vil jeg ikke mere
nu synes intet mere
du kender mig igen
stadig uden nogen og noget
- Comments(0) https://blog.zina.dk/?p=191
- Share
retfærdighed
få ord Posted on 27 Dec, 2011 10:28:34 Så brænder broerne og vinden vender ikke forløbig
der er kun tilbage at lave det sædvanlige stille drama over tingenes tilstand.
Har I overhovedet tænkt over hvor den blev af, den desperation jeg følte indeni, før I gik i gang med alt jeres lort. Nej, det tænkte jeg nok …
Og så er der kun tilbage at sige “så fik I lært det” med alt hvad der deraf følger. Jeg vælger i virkeligheden bare at handle på jeres handlinger.
I kalder det ansvarsforflygtigelse, men jeg kalder det aktion-reaktion, og det er i virkeligheden den eneste måde at lære på – for mennesker som for hunde.
Jeg vil ingen noget ondt, og det smerter mig at se jeres stille skrig samtidig med, at jeg frydes over konsekvensens hårdhed og den stærke følelse af retfærdighed.
- Comments(1) https://blog.zina.dk/?p=192
- Share
skræmt
få ord Posted on 07 Nov, 2011 23:23:10 jeg tænker i møder og begyndelser
møder som møder mellem mennesker
mellem dig og mig
begyndelser som det der startede
og aldrig slutter
det forfølger mine tanker
lister sig rundt om hjørnet i mørket
står og lurer på mig når jeg bader
venter på mig når jeg kommer hjem
og lader mig aldrig sove i fred
det er som et tæppe som svøber sig om mig
lader mig ånde gennem en lille sprække
og omslutter mig helt og aldeles
foldet ind under mine bare fødder
så det ikke trækker på dem
der er intet som mangler
alt er som det skal være
vi lader det stå
og laver ingen pludselige bevægelser
som kunne skræmme det væk
- Comments(0) https://blog.zina.dk/?p=193
- Share
den famøse
få ord Posted on 06 Jul, 2011 18:25:07 kærlighed
som jeg prøver at fange
prøver at undgå
være i
være med
sende
dele
sprede
Det er i virkeligheden en test
for at se om jeg kan sige det højt
eller se om det kommer af sig selv
Jeg dækker det med forvirring og fuldskab
opkast og lange negle men
kun for at kunne rumme ufatteligheden
kun for at kunne sende det af sted igen
- Comments(0) https://blog.zina.dk/?p=196
- Share
lige her
få ord Posted on 22 Mar, 2011 18:44:41Jeg tror jeg vil sove under trappen
jeg kan ikke finde noget bedre sted
det er som en mellemstation
som balancerer sig smukt
mellem der hvor jeg tænker
og der hvor jeg holder op
nu ligger jeg helt stille
og den eneste lysd der er tilbage er
summen fra festen som forsvandt
som jeg lod forsvinde
nu er der bare mig
og min summmen
høj summen
mest i højre øre
hvad tænker du
jeg tænker larm
og genstridig følelse
Jeg keder mig pludselig over min egen stilhed
er der virkelig ikke mere at sige
nu sover jeg
- Comments(0) https://blog.zina.dk/?p=199
- Share
helvedes forgård
få ord Posted on 20 Feb, 2011 10:32:22jeg vandrer igennem helvedes forgård
henover lig og lort
jeg ser det hele tydeligt nu
hvordan jeg blev snydt, forrådt
af velmenende ord og venligheder
som uden bagtanker lokkede mig
ud af min borg op af skyttegraven
så jeg lå dér klar og vågen
det letteste bytte
af egen fri vilje fulgte jeg dig herhen
hvor livet står stille og alle er klar
til at stikke, pode, rive, flå mig fra hinanden
og efterlade mig med afpillede nøgne knogler
så er der kun tomhed tilbage
en tomhed som fylder alt ud
som i sin mangel på eksistens
er min eneste eksistens
jeg tager fat og krammer hårdt
holder den helt tæt til kroppen
så jeg langsomt synker mod jorden
ned ned ned til det som er sikkert
til det jeg mærker tættest på
sluttet sammen i et evigt omfavn af afsky
- Comments(1) https://blog.zina.dk/?p=202
- Share
NÅR VEJEN STOPPER
få ord Posted on 05 Feb, 2011 20:17:20vejen stoppede pludseligt
jeg tror ikke jeg ved hvorfor
men det ser nok altid sådan ud
når det slutter
du så altid sådan ud
når jeg spurgte dig
du sagde altid sådan
når jeg så dig
nu ser vi ikke længere
nu går vi ikke længere
nu er der bare mig
og tankerne som flygter
flygter i forglemmelsen
som lurer lige dér
hvor vejen den stoppede
- Comments(0) https://blog.zina.dk/?p=205
- Share
raslende
få ord Posted on 01 Dec, 2010 19:01:15se nu rasler det hele fra hinanden
lige så langsomt og uden det store palaver
det bliver mørkere og mørkere
et sidste forsøg på at strække tiden
få den til at fylde flere dage
så jeg kan nå det hele igen
jeg sænker mine forventninger
til en højde hvor de er nemme at nå
her er der ingen skuffelser
bare opfyldelser af det jeg allerede ved
uder bagholdsangreb og benspænd
så er der kun tilbage at sige farvel
lade det hele løbe ud i sandet
jeg tager mine spirrende håb med mig
og som altid lidt jord i lommen
- Comments(0) https://blog.zina.dk/?p=208
- Share
streger
få ord Posted on 30 Oct, 2010 14:12:51der er skygger som følger én hele vejen
dem der bare ligger lige foran
uden at ville noget særligt
dem som trækker sig hårdt væk
væk fra alt du kender og synes om
og dem som bare er og ikke vil noget andet
jeg cykler af sted ad stien
og ser dem ligge foran mig
én den ene vej én den anden vej
som på et stadium
jeg har aldrig forstået hvad de løber efter
den ene eller den anden streg?
nu står jeg bare stille
helt stille
venter
på at svaret så kommer til mig
stille
uden afslutning
det bliver tyndere og tyndere
- Comments(0) https://blog.zina.dk/?p=212
- Share
afslutningen
få ord Posted on 03 Oct, 2010 02:22:33det er tid til de store armbevægelser
følelsen af at gå af sted og alting er på rette sted
der er intet der kan gå galt – perfekt er ordet
således rustet kaster vi os ud i det
verden ligger for dine fødder og nu er du klar
trækker vejret dybt ind
mærker verden under dine fødder
og så springet ud i intet
vinder suser for ørerne presser dine lunger ud
der intet sikkerhedsnet
slutningen er uvis
men du er fuldstændig afslappet
nyder bare følelsen af dybden og faldet
verden står stille og letheden i kroppen og stilheden
giver ånden frit spil
og et indre smil breder sig henover dit ansigt
mens slutningen rykker nærmere og nærmere
nu ser du det pludseligt klart
afrundingen på det du kaldte livet
og roen sænker sig
en boble af sikkerhed og tryghed omkranser de sidste millisekunder og mens tiden rinder ud
danner der sig et smil på dit ansigt
mens din krop knuses mod det de kalder døden
- Comments(0) https://blog.zina.dk/?p=213
- Share
vished
få ord Posted on 11 Aug, 2009 01:08:18så sidder jeg så bare og kigger ud
der er frit udsyn
der skaber lange tanker
og følelser af uendelighed
det gør enden tættere på
uden at skabe tristhed
det skal lade sig gøre
at leve så tæt på enden som muligt
så den altid står om hjørnet
og kigger snedigt på mig
jeg vil mærke energi
fra den sikre død
og glædes over
at leve i fast vished
om at det slutter
- Comments(0) https://blog.zina.dk/?p=231
- Share
af dem vi elsker
få ord Posted on 24 Jul, 2009 06:49:22Det er døden der nager
nogen tror det er livet
at man ikke ved hvor man skal gå
men i virkeligheden er det målet
der er problemet
at man ikke ved hvor man ender
jeg tror ikke at jeg vil vælge længere
hvis målet er det samme
så må vejen derhen være lige god
kun betinget af hvad jeg i øjeblikket
føler godt og skidt
det synes uretfærdigt
når den vej man har valgt
fører til utidig død
og gnidsel
i følelsen af rigtighed
bør tingene følges ad
og derfor give forløsning
på det rigtige tidspunkt
og for fanden
ikke på det forkerte
her går vi så af sted
flokkevis mod sikker død
er det i virkeligheden bare et spørgsmål
om hvem af dem vi elsker
der kommer først?
- Comments(0) https://blog.zina.dk/?p=232
- Share
kommentar
få ord Posted on 18 Jul, 2009 20:12:27det bliver som jeg har sagt
kom ikke til mig med unødvendige spørgsmål
og ytringer der ikke vil eller kan noget
du ved det godt selv
og jeg udmattes over din uvilje mod livet
lad det nu bare være
og lev uden din sædvanlige emsighed
tingene går deres gang
og dagen kommer alligevel
- Comments(0) https://blog.zina.dk/?p=235
- Share
fyld
få ord Posted on 19 Jun, 2009 19:33:58tosserier uden mening
mening uden sjov
jeg står stille og kigger ned
du står der med vilde øjne
og jeg tænker råbende
at du jo ikke vil
det vil jeg heller ikke
og tiden går
med klokken slående
løber jeg nu væk igen
her er larm og farver
langt vej fra gråvejr
og skiden villen
her kan du ikke nå mig
og jeg ånder let
og uforstyrret
- Comments(0) https://blog.zina.dk/?p=240
- Share
røv?
få ord Posted on 10 May, 2009 11:15:58Jeg føler mig indespærret
af jeres indspisthed
og vakler mellem vejene
være eller ikke være
med
jeg ville ønske det var enkelt
men denne fimsede rå tone
både afskrækker og tiltrækker
det er som om I vil mere end I kan
og skjuler jeres uformåen
bag urimelige mængder af ord
så mængden alene foregiver
kunnen og dybde
min røv
- Comments(0) https://blog.zina.dk/?p=243
- Share
hæng i
få ord Posted on 01 Mar, 2009 16:03:27Du har mast dig ind i min mave
med dine villende hænder
og borende øjne
er det virkelig så simpelt
at intet filter virker mere
fuldstændig afhængig
hængende med hovedet ned
tænker jeg at det måske
er OK at være bundet
hænder og fødder
- Comments(0) https://blog.zina.dk/?p=249
- Share
slip
få ord Posted on 08 Dec, 2008 22:54:23det er jo det du vil – bare gør det
det er jo det du vil – bare gør det
det er jo det du vil – bare gør det
luk dine øjne – mærk min nærhed
luk dine øjne – mærk min nærhed
luk dine øjne – mærk min nærhed
føl min ånde – mod din kin
føl min ånde – mod din kind
føl min ånde – mod din kind
tæt på
tæt på
tæt på
giv slip
giv slip
giv slip
slip
- Comments(0) https://blog.zina.dk/?p=254
- Share
mig
få ord Posted on 28 Nov, 2008 18:41:57Det bliver så mig der skriver
Det måtte komme netop nu
Det er nemt at se
Jeg vil ikke vente mere på det
Du siger det på én måde
Jeg siger det på en anden
Men vi mener det samme
Det ved jeg
100%
Det er lige der
imellem fliserne
på stregerne
som vi prøver at undgå
Jeg undgår
kun når jeg ikke kan andet
jeg vælger
kun når der reelt ikke er noget valg
er det fattigt?
er det svagt?
er det det rigtige?
- Comments(0) https://blog.zina.dk/?p=256
- Share