Det er livet mellem stregerne, som jeg bruger min tid på i disse dag. Den fine linje mellem total overgivelse og total kontrol. Jeg holder meget af det sted, der er kort vej til begge ekstremer.
Et lille hop og du er af vognen. Et lille hop og du er lukket ude, helt ude på overdrevet. Livgivende, pirrende, kælende, æggende – det starter, det slutter.
Tal til mig med den der stemme, du ved. Den der starter, den der flytter mig, den der fanger mig. Jeg kaster mig ud og overgivelsen er total. Du har mig.
Jeg lader mig tage – alligevel. Tiden forsvinder og sprækkerne mellem fliserne åbner sig til store kløfter, som jeg falder, falder ned i – grinende, sukkende, rystende.
Dit tilstedevær er skabt til at leve i. Når alt starter og slutter med dig, hiver ønsket mig altid tilbage og jeg ender forpustet og overrasket over øjeblikkets villen.
