jeg vandrer igennem helvedes forgård
henover lig og lort
jeg ser det hele tydeligt nu
hvordan jeg blev snydt, forrådt
af velmenende ord og venligheder
som uden bagtanker lokkede mig
ud af min borg op af skyttegraven
så jeg lå dér klar og vågen
det letteste bytte

af egen fri vilje fulgte jeg dig herhen
hvor livet står stille og alle er klar
til at stikke, pode, rive, flå mig fra hinanden
og efterlade mig med afpillede nøgne knogler

så er der kun tomhed tilbage
en tomhed som fylder alt ud
som i sin mangel på eksistens
er min eneste eksistens

jeg tager fat og krammer hårdt
holder den helt tæt til kroppen
så jeg langsomt synker mod jorden
ned ned ned til det som er sikkert
til det jeg mærker tættest på
sluttet sammen i et evigt omfavn af afsky