der er virkelig få mennesker jeg kan lide
de fleste mennesker irriterer mig meget
stort set ingen interesserer mig bare lidt
jeg ved godt det er utaknemmeligt
ikke at ville ikke nogen noget nogensinde
jeg ombestemmer mig lige efter ja’et
føler mig tynget ned når jeg vil væk
hevet i når jeg helst vil ligge stille
jeg lukker døren i og lukker alle ude
græder over min ynkelige uformåen
skriger i angst når jeg er endeligt forladt
straffet for mit hovne og opblæste sind

Røvhuller