Vi gik langs floden for at nå frem. Han fortalte om en genvej ud over flodlejet – meget hurtigere, men gennem vand og mudder. Vi gik videre i det ankelhøje vand. Floden var brun alt andet omkring os skrigende grønt. Smukt og larmende. Han sagde at mudderet føltes som koralsand, blødt som flødeskum. Sandormene smuttede væk under fødderne på os og jeg tænkte at det var godt det var hun-sandorme, så bed de ikke så hårdt.