Der er jo grænser for hvad man kan. Siger nogen. Jeg vil forsøge at være her – uden at ville noget. Træt af hele tiden at mase villen ind for enhver pris.
Mon I har det på samme måde? Jeg tror måske at Sussie har fat i noget af det rigtige. Der er en særlig lethed over hendes tilstedevær, som jeg altid har elsket. Ligeså irriterende det kan være, når man ikke selv har det sådan – men bare gerne ville.
I forsøget synes tomheden uendelig og helt uden mening. Det tror jeg ikke er meningen, men det er altså det bedste, jeg kan gøre lige nu.
Hvis I er med mig, tror jeg lige det går
