Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal få startet på den her besked til dig, Zina. Jeg har svært ved at styre det og jeg er splittet mellem at grine og græde. Det er sgu’ ikke særlig Frank agtigt, men det er det altså i dag. Du har skuffet mig dybt, skat. Jeg troede at jeg var mere værd i din verden end bare noget du kunne træde på og underholde dig med. Nu står jeg så her og ligner et eller andet der er løgn. Uden hoved og hale på noget og en krop der skriger på anerkendelse. Din anerkendelse. Hvor fanden var du da det skete? Da himlen faldt ned i hovedet på mig. Du kunne ikke engang se mig i øjnene. Fuck dig skat. Jeg er ikke sikker på at du overhovedet er disse ord værd. Lige nu har jeg bare lyst til at smadre noget. Nu hverken griner eller græder jeg. Jeg har skrevet mig pissesur. På dig. Jeg er færdig med dig og kommer ikke tilbage mere. Det var én gang, men én gang for meget. Det siger jo alt om dig og det det siger er ikke godt. Så farvel og så et sidste:
FUCK DIG!