det er det fineste hus – et stort lyst landhus
hele området ånder og lever dog for hestelivet
med stalde og store ridehuse spredt rundt om huset
vi går væk fra huset op gennem alleen og over marken
deropppe ligger de store stalde og træningsområderne
rundt om staldene går køerne og andre dyr frit rundt
og mens vi går videre opad rejser alle køerne sig op
snublende nysgerrige begynder de at følge efter os
de er meget store men jeg minder dig og mig selv om
at køer blot er nysgerrige kæmper og søde af natur
de begynder dog at komme lige lovlig tæt på os
vi løber op til stalden og hopper over hegnet ind

en mand kommer gående med et lille hvidt føl
det ligner at det lige er født men noget er galt
huden er nærmest gennemsigtig og uden hår
tynd og skinnende som var den af gummi
manden lægger føllet på et slidt træbord ved båsene
han skærer hurtigt maven op langs de lange sener
som står tydeligt frem på det hvide maveskind
det gør ondt og smerten får føllet til at løfte sig
en hjerteskærende lyd kommer som fra et andet sted
den rummer alt det forkerte det som ikke skal være
et dybt hul åbner sig og suger mig indad jeg gisper
så hiver jeg mig selv udenfor og forsvinder væk

jeg er tilbage i den store hvide villa ved vandet
og har endelig fået mit eget værelse på 1. sal
jeg råber til Hassan fra receptionen: ‘kom med op’
der kommer en sær uvillig brummen fra ham
men han kommer alligevel ud af sit værelse
og går kærligt lydigt efter mig op af trappen
inde på værelset løfter han mig op om livet
kysser mig dybt og mens jeg får hans skjorte af
falder vi ned på sengen og alting flagrer i vinden
her lugter af salt og sand fra havet brystet er brunt
døren står åben ud mod gangen og vi tøver kort
så er slippet fuldkomment og vi falder ned i hvidt