en blog til zina.dk

OK damer, I får den sgu lige dobbelt op herinde. Nu har jeg kommenteret løs på jeres tosserier. Slap nu af for helvede, som om der ikke var mere alvorlige ting i fucking verden end jeres navlepilleri. Er det to minutter der er gået siden sidst? Og Rødt Chok, han er helt væk. I ved sgu da han ikke kan tåle noget ved juletid. Nå kom nu bare ind i kampen. Lad os kramme hinanden til døde. Ses vi juleaften til gavebyt som sædvanlig? Det bliver vi sgu nødt til! Og kom så ned på Dili nu. Jeg er klar inden længe. Skal lige sætte kværnen og have studset bakkenbarterne!

Fuck it
let’s go bowling

F

Det er i virkeligheden ikke så komplekst igen. Det er det utømmelige behov for bekræftelse, som ligger lige under overfladen af dit hungrende blik. Det blik som fanger mig hver gang, som jeg fortaber mig i. Som lokker mig ud og væk, og som lover meget mere, end det kan holde. Jeg nægter at holde mig tilbage, fuck det, lad os gå hele vejen. Lad os kaste os over hinanden, i det vi kender, lad os kneppe hele dagen, lad mig tage dig hele tiden og over det hele, kom an med alt dit pis, kom an med dit dunkende skød, jeg kan tage det. Falder ikke sammen eller bort. Opfylder med glæde det du kalder overdrevent, hænger mig ikke i detaljer som flere eller mere. Du får, du tager, og jeg vil gerne, du må gerne. Jeg går ikke i stykker. Med dig bliver jeg stærk som en okse, og du kan hænge på mig, rive i mig, kneppe mig gul og blå og jeg vil stadig have mere. Kan du tage mig? Jeg giver dig alt og mere til. Vil du have mere? Kom herhen

OK er der depri-efterårs-poesi-battle??
Jeg er mega-klar!!
Bring it on – Røøøødt Chooook!

Her kommer mit:
___________

de rådne æbler river i næsen på cyklen på vejen hjem fra byen
nu slår jeg hårdt til og bløder i en rivende fos ud af næsen
nu skyder jeg mig selv i benet for bedre at kende smerten
nu knuses min næse under vægten af alle ting nærvær
jeg brænder alt jeg finder i et kæmpe efterårsbål
så råddenskaben kan sprede sig med asken ud over byen
indtil varmen slipper og kulden bider sig fast

Men
kan vi det? Er vi ikke så fucked af vores liv, erfaringer, kultur, minder,
skabelse, at vi netop ikke kan gøre det du siger? Er det ikke hele pointen,
nemlig at vi ikke kan. Er det måske i virkeligheden pointen i syndefaldet, at
vi hele tiden falder, og vi hele tiden bliver tilgivet og elsket – og kun i
kraft af dét kan vi og skal vi elske. Så vi husker det, så vi hele tiden minder
os selv og hinanden om at vi skal at vi bør og ikke mindst at vi gerne vil. Men
ja, vi er uformående og vi er syndende mennesker. Og vi har brug for hjælp. Og
BTW, så har vi allerede fået den. Alt går op. Men det er ikke dig, som gør det.

Kære Zina, nu ikke så hidsig. Du
kender mig sgu da. Jeg elsker jo din super fede naturlige glade entusiastiske –
og måske lidt naive – personlighed af hele mit fucking hjerte!
Jeg havde bare lyst til at trække snakken lidt
op fra navlen til hovedet. Og hvis jeg skal være ærlig, så køber jeg ikke den
der med at vi bare skal elske hinanden og de nære, så skal resten nok komme.
Jeg har ikke samme tro på menneskehedens godhed. Jeg tror på regler og burder
og styrken i at der er noget, som er rigtigt og noget som er forkert. Noget som
vi ikke indeholder – noget guddommeligt, som hjælper os til at gå den rette
vej. Retningslinjer FFS, det har vi behov for. Jeg tror ikke på vi kan finde ud
af at opføre os ordentligt uden.

Kære K og Z

Ja, det er stift, men slet
ikke bredt nok, kæreste damer. I ser på hele sagen alt for snævert, og jeg
fristes til at putte jer begge i kategorien af nymodens overfladisk
kærlighedssvæveri. Megen lidt substans og meget lidt bredde. Bare den der
floffy lækre kærlighed, som beskæftiger sig med det nære, dem som allerede er
der og dem vi allerede elsker – for lidt eller for meget. Men I begår en fejl.
Det er først interessant at kigge på, når vi tager kærlighedsfordringen og
breder den ud. Vi kan hurtigt blive enige om at alt er relationer og kærlighed
skal have lov til at vokse og ånde frit – og vi skal lytte til hinanden og
mærke efter og alt det andet bavleri og føleri. Men lad os tale om den sande
kærlighedsfordring – den kærlighed som vi skal have til dem vi ikke kan lide!
Den kærlighed som SKAL leves og SKAL udføres, vores pligt som
samvittighedsfulde og kærlige mennesker. Søren K beskriver det så klogt som
Selvkjerlighedens snare eller forkjerligheden. Den som kommer af sig selv, til
os selv eller til andre – dem vi godt kan lide, og vi bliver spundet ind i
letheden og tror at nu har vi elsket, fordi det heller ikke altid er nemt. Men
snaren er netop det – at vi tror at dette er den rene kærlighed, dette er det
vi skal, men netop her ligger den sande udfordring, når vi slipper denne selvkjerlighed
og forkjerlighed og begiver os ud på det
dybe vand af ren kærlighed til næsten – ikke den næste som vi allerede elsker.
Det er ikke dér slaget skal stå. Det er såmænd ikke fordi vi ikke også kan tale
om vores indbyrdes kærlighed, som der er masser af, og den er ikke nem, og den
er vild og stor og voldsom. Men jeg synes I fejler ved at snakke så snævert om
det. Lad os brede snakken ud! Helt ud til den irriterende næste, vi ikke kan
lide!

OOOOHHHH Yeahh

Sidder og ser SOA

Fuck det er den fedeste serie eveeeer

Siger bare – fuck alle jer pussys. I skulle tage at sætte jer op på kværnen og bare syre af sted over stepperne. SÅ ved man hvad livet handler om.

Jeg må snart ud af røret igen. Jeg kan mærke det rykker.

Hvem er friske? en tur over prærien? Any one?

SPQ? Pedro? eller måske dig lækre L???

Wou wou wou! Zina for fa’en. Det er lang tid siden vi har hørt noget fra den side. Cool nok, hvis det er sådan det er, så er det sådan det er.

Livet går sgu i nogle mærkelige retninger nogen gange. Gode gamle chok-far er ved slutningen af vejen – eller har i hvert fald set den. Du er tilbage på banen med de hårde sylespidse ord og ingen fingre lagt i mellem. Jeg føler mig sq lidt kedelig i alt det drama. Nå, jeg tøffer jo bare der ud af. Still trucking, som vi sagde den dag i Munkemose … Jo, bare hold jer til mig, venner, så skal jeg nok få jer igennem! Jeg er fyrtårnet, klippen i kan klamre jer til når det blæser op! Solstrejfet som rammer jer på den mørkeste dag, vinden under jeres vinger 🙂

Kan I kende sangen? Jeps det er mig, Frankie boy. No worries. Vi ses derude.

Godnat venner

Nu skal du høre.

Jeg ser det sådan, at det ikke er en balance gang, men mere en bølgegang. Nogen gange er vi helt tæt. Nogen gange er vi langt fra hinanden. Det er rigtigt, at det kan føles som om, vi selv bestemmer. Eller som du siger, at jeg bestemmer, men sådan er det ikke. Det er sgu livet, som vil os. På alle måder, på alle tidspunkter. Det kommer og minder os om, hvad der er vigtigt lige nu. Og det eneste vi skal gøre er at lade os føre. Der er ikke noget godt eller noget skidt. Det er bare, sådan vi er. Os to. Eller måske hele verden. Vi spinner alle sammen rundt, og derfor kan det ikke være anderledes end, at vi ramler ind i hinanden en gang i mellem. Eller ryger væk fra hinanden, når det er sådan det er. Nogen gange følges vi også ad, i lang tid. Kan du huske dengang?

Jeg vil hellere end gerne være den, der lokker, men du giver mig alt for meget magt. Det er sådan, som det skal være. Sådan det altid har været. Jeg vil altid være der. På min egen bane rundt i livet. Og du laver din. Det er så dejligt når vi mødes, jeg savner dig, når du ikke er i nærheden. Men glæder mig over, at jeg ved, at vi mødes igen og igen, i slipstrømmen af hinandens liv.

Er det for meget?

Du har fanme altid været lidt sindsyg Pedro – i hvert fald så længe jeg har kendt dig. Jeg vil ikke sige så meget andet end: Chill mand. Tag med mig en tur ud at kravle eller padle eller hva fa’en du kunne tænke dig, det skal sgu nok få dig på andre tanker! Det virker i hvert fald altid for mig. Nå, jeg ved jo godt at det ikke er din stil … Du har aldrig været den store camping mand, nok lidt for meget sved og mandehørm til dig, men jeg lover dig du ville sgu elske det! Ja, tossede er vi nok alle sammen, hver på vores højlydte måde :-

Jeg smutte inden længe en tur – trænger til lidt luft under vingerne. Sig til hvis du skal med! Der er altid plads til en til i kano’en!

Arrrrh, jeg kan stadig huske dengang, det hele bare kom til mig. Der var ingen renden rundt i gaderne, der var ingen hvileløs søgen på nettet, ingen desperate opkald mitdt om natten, ingen overkiksede branderter med alt for mange sandheder. Nej, der løb lykkens bæger over – helt af sig selv. Jeg kommer i tvivl, om det bare var fordi jeg havde hovedet i skyerne (eller var det i røven?) eller om jeg rent faktisk var lykkens pamfilius, sådan som jeg følte mig.

Hva’ siger I piger? I var der. Var jeg virkelig så lykkelig og let, som jeg husker det?

Jeg har aldrig haft noget problem med at sige tingene som jeg så dem. I den her tid er det nu noget bøvlet for mig. Jeg er en knudret mand, har du engang sagt til mig. Jeg fattede ikke en bjælde af det dengang, måske gør jeg lidt nu. Men det er nu den simple side der er den gode – synes jeg. Lige ud af posen og ikke nogen fingre i mellem. Jeg siger jer, det har været en vild tur. Løver og tigre – lige op i hovedet på mig, men jeg er her stadig og kæmper min kamp. Luzy, du er i sandhed en skøn kvinde, altid fuld skrue på. Jeg har altid syntes at du var lidt for mærkelig og vild for min smag, men det er fedt at du er der og bider fra dig. Fuck dem alle sammen, bare klø på og lad dig ikke kue af nogen.

Jeg stopper for nu. Jeg savner dig sgu Zina, det ved du jo godt, selvom jeg aldrig siger det.

Frankie says

Jeg vender jo altid tilbage hertil. As a moth to a flame, som de siger i sangen. Fuck, det føles helt rigtigt at være her. Jeg føler mig tættere på end nogen sinde, og jeg ved det lyder lamt, når jeg siger det, men jeg kan sgu ikke leve uden. Input, kærlighed – kald det hvad du vil skat, men du er den største brik. Det er sjovt herinde – alle venner, ingen kender hinanden, eller lader vi bare som om når vi ses. Det er nok nemmest sådan, det holder friheden intakt og der er ingen smalle steder. Et sted hvor vi siger det som det er. Nogen gange siger vi ingenting – det fylder sgu ligeså meget.

Nå, venner. Jeg vil smutte igen – kom på banen igen, også dig Sussie. Vi ved du stadig er der ude et sted.

Frankie forever

Nå, så er der gang i den igen. Gode gamle rødt chok! Lidt corny alias eller hvordan synes du selv det går?

Jeg er nok lidt mere til den flade struktur – uden al for meget pis. Mit navn er Frank og jeg synes det virker bedst for mig at være lige ud af posen og altid sige det jeg mener.

Og på den tone, vil jeg så lige sige mit sædvanlige: SLAP DOG AAAAF, til tøserne og al deres drama. Det virker sgu en lille smule selvsmagende på en gammel røv som mig. Alle de stooore følelser og al den tænders gnidsel. Jeg synes I skulle til at sætte jer ned, drikke en ordentlig flok pilsnere og få snakket ud om det hele. I skal se, det ender nok som det plejer med knusere og kærlighedserklæringer!

Ud over det er jeg jo selv noget af en sølle stakkel. Al den kærlighed og ingen at give den til – ja, andet end til de sædvanlige… Mit fokus er sløret, som den gang jeg bankede hovedet ind i væggen nede på Lasse’s i ren frustration. Det er muligt det er det der skal til for at få noget igennem. En ordentlig én på siden af hovedet.

Slut fra mig.

Her kommer din skulder. Skulderen du hænge på. Skulderen du kan græde på. Snøfte på. Tørre din næse i. Jeg lovede dig engang, at jeg ikke gik fra dig. Lige meget hvad. Og vi har sgu været igennem en del – dig og mig. Kan du huske det alt sammen? Det kan jeg! Nå men jeg elsker dig jo stadig som altid og vil dig det bedste. Jeg ved godt, jeg har været noget hård ved dig på det sidste, men du ved også godt hvorfor. Jeg kan ikke holde ud, når du spænder ben for dig selv. Når du ikke udfolder dig som du kan. Nå, lad fortiden være fortiden og kom bare frisk. Jeg ved at nedturen er lige om hjørnet og jeg gør mig klar i dit ringhjørne med svedeklude og en spand at spytte i. Slut for nu skat.

Lige her baby – bare kom…

Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal få startet på den her besked til dig, Zina. Jeg har svært ved at styre det og jeg er splittet mellem at grine og græde. Det er sgu’ ikke særlig Frank agtigt, men det er det altså i dag. Du har skuffet mig dybt, skat. Jeg troede at jeg var mere værd i din verden end bare noget du kunne træde på og underholde dig med. Nu står jeg så her og ligner et eller andet der er løgn. Uden hoved og hale på noget og en krop der skriger på anerkendelse. Din anerkendelse. Hvor fanden var du da det skete? Da himlen faldt ned i hovedet på mig. Du kunne ikke engang se mig i øjnene. Fuck dig skat. Jeg er ikke sikker på at du overhovedet er disse ord værd. Lige nu har jeg bare lyst til at smadre noget. Nu hverken griner eller græder jeg. Jeg har skrevet mig pissesur. På dig. Jeg er færdig med dig og kommer ikke tilbage mere. Det var én gang, men én gang for meget. Det siger jo alt om dig og det det siger er ikke godt. Så farvel og så et sidste:
FUCK DIG!

Uha – man bliver helt hed i kinderne skatter. Lækkert bad… Jeg er nu ved at have luret dig baby. Du er sgu’ lidt af en tease. Jeg tror du ved hvad jeg mener. Jeg tror vi elsker det alle sammen, det er svært ikke at elske dig. Og det er helt OK du driller, men pas lige på mit hjerte. Jeg ved ikke hvor meget det kan holde til. Århh for fa’en jeg går jo ingen steder. Hvem er det jeg prøver at narre. Skide være med det. Bare træd løs – fars egen lille fjer. Du kan ikke ramme noget som ikke allerede er ramt! Så bare kom an.

Hej skat! Hva’ så. Det er verdensmesteren der er kommet. Ham der altid kommer, når du har brug for at få sat tingene på plads. Når du har brug for at blive samlet op og peppet lidt. Jeg er pepperen. Kan du mærke det – Zina Baby. Jeg har været ude og rejse… Langt væk, nok lidt for langt, men det kommer vi til. Nu er jeg tilbage og alt er godt. Er du klar til det store spring? Tror du kan klare det. Du ved hvordan jeg har det med dig. 100% bag dig altid. ALTID. Vi ses snart. Elsker dig. Det ved du godt…