en blog til zina.dk

Jeg vil saa gerne forklare det hele for dig. Jeg er taget afsted, gaaet vaek fra dig – for altid. Det kan ses paa mine dobbelte aa’er blandt andet. Det var og er ikke for at goere dig ondt. Jeg ved, det er svaert at forstaa nu, men jeg er sikker paa at minutter, timer, dage, uger – aar vil tale for sig selv.

Jeg er taget langt vaek. Det var noedvendigt – i hvert fald lige nu. Du er paa mange maader alt for meget for mig. Jeg overvaeldes af dit tilstedevaerd, og samtidig med jeg foeler at alt giver mening, naar du er i naerheden, saa kan jeg naesten ikke faa vejret og maerker at al min energi langsomt siver ud af mig.

Hvis du kunne baade og, Zina. Saa var det svaret, men du ved lige saa godt som jeg, at du i bund og grund ikke vil og maaske heller ikke kan…

Din uformaenhed… min kaerlighed… mit forsoeg paa at overleve er nu – ikke at vaere.

Pas paa dig selv for mig.

her fortaber tingene sig

i en mudret masse

skriget trænger sig på

men der er ingen vej tilbage

hvorhen nu?

når alt jeg kan se er tomhed

i udkanten af øjet ser jeg dog

noget der kunne ligne en løsning

men lysten til at vende mig

er ikke eksisterende

jeg beslutter mig for at stå

helt stille

mens minutterne går

og grebet løsnes

der er ikke andet tilbage

end at vente

Der er ikke noget, der kommer bag på mig mere. Jeg ved det hele og kan forudse hver en følelse, hver en handling der kommer og vil komme. Se mig stå og spejde ud over markerne, se mig løbe hurtigt væk fra det derude.

Herhen min elskede, til det jeg kender. Til dig. Det vi er, og det vi har. Jeg glemmer det ikke, og jeg føler det hele tiden. Jeg vil placere mig her i dit solskin og vente stille på, at jeg bliver varm igen.

Her kommer din skulder. Skulderen du hænge på. Skulderen du kan græde på. Snøfte på. Tørre din næse i. Jeg lovede dig engang, at jeg ikke gik fra dig. Lige meget hvad. Og vi har sgu været igennem en del – dig og mig. Kan du huske det alt sammen? Det kan jeg! Nå men jeg elsker dig jo stadig som altid og vil dig det bedste. Jeg ved godt, jeg har været noget hård ved dig på det sidste, men du ved også godt hvorfor. Jeg kan ikke holde ud, når du spænder ben for dig selv. Når du ikke udfolder dig som du kan. Nå, lad fortiden være fortiden og kom bare frisk. Jeg ved at nedturen er lige om hjørnet og jeg gør mig klar i dit ringhjørne med svedeklude og en spand at spytte i. Slut for nu skat.

Lige her baby – bare kom…

Hej skat,

jeg er tilbage efter turen og jeg har savnet dig helt vildt. Jeg ved nu samtidig godt, at du endelig har opnået det, du ville. Og hold kæft hvor er det flot skat! Jeg har sagt det masser af gange til dig. Det er svært at få armene ned. Men nu er det jo ikke alene mig der skal juble. Jeg tror godt, du ved, hvad jeg mener. Det er nok bedst ikke at sige mere nu. Alle herinde er vist med på legen – eller hvad vi skal kalde det.

Jeg kan jo fortælle lidt om min tur: I bil afsted ud over landet og alle grænser blev prøvet og alle veje blev undersøgt. Det har i sandhed været fantastisk (som du ville sige det) og jeg vil unde alle at tage afsted på den måde – uden noget pis og kun dig selv at tænke på.

Jeg har nu samtidig savnet jer alle sammen helt vildt. Det er fedt at være tilbage. Være tæt på andre end mig selv.

Nu vil jeg nu løbe – jeg har en klæber i området, som har svært ved at lade mig være i fred.

Nu er det nu der skal spurtes. Hurtigt afsted. Uden at kigge dig tilbage. Du er ikke alene. De er alle sammen lige i hælene på dig. Klar til at spærre ben for dig. Så det er med at løbe til. Du vil ikke ønske at blive indhentet af dem. Det har jeg sagt til dig flere gange. Pas på – det er ikke for børn.

Jeg har prøvet det – altså at blive indhentet. De fældede mig bagfra i en glidende tackling og jeg gled hen af asfalten, men armene foran og kinden på vejen. Blodet løb og hånligt kiggede de alle på mig, mens jeg lå og vred mig. Ikke en hånd fik man. Ikke andet end træk på skuldrene – smørret grin og derefter vendte de alle ryggen til mig og gik uden at vende sig om.

Så det er nu du skal løbe – for livet

Baby, take it easy. You’re so hard on yourself and everybody around you (myself included). I would wish that you could let it go a little. I know that I’m not the best inspiration. But I really wish you would consider taking some time off and visiting me here in the green. I’m sure that it would do you good.

Love Katie

I hate the fact that I can’t smoke all the cigarettes in the world at once. you know just to get it over and done with.
I hate the fact that I am bored when I am supposed to be inspired.
I hate the fact that while I am sitting here. everybody else is having a blast – I’m sure!
I hate you for not being here with me
I hate Zina for always being so fucking profound. who really cares?
I hate the rule that says that when I start a new sentence I should write in capital letter – no fucking way José.

I do love the fact that I is in capital…

I hate all pretentious people in the world – including myself, when I get off track.
I hate the paddings in bras – that fake the true nature of our tits.
I hate when I cry over silly television shows.
I hate the fact that I have to leave this house after 3 days on the inside.
I hate the fact that I will have to meet people just because I need milk for my fucking coffee.

Zina – I know you love me. and hate all my hate lists. but really – what’s your problem? they are only there. as a shield against your smile.

dit tilstedevær

tog vejret fra mig

i tavsheden

i tomheden

følelsen af dig

i sort

bag mig

jeg vælter

mig tilbage

og lander i en dyne af ro

revet op indefra

med alt i laser

lader jeg mig stille føre

af dit store hjerte

sitren i din hud

så tynd at jeg kan mærke

dit hjertes banken

med hånden på din mave

du ånder dybt

og giver øjeblikket

plads

Der er jo grænser for hvad man kan. Siger nogen. Jeg vil forsøge at være her – uden at ville noget. Træt af hele tiden at mase villen ind for enhver pris.

Mon I har det på samme måde? Jeg tror måske at Sussie har fat i noget af det rigtige. Der er en særlig lethed over hendes tilstedevær, som jeg altid har elsket. Ligeså irriterende det kan være, når man ikke selv har det sådan – men bare gerne ville.

I forsøget synes tomheden uendelig og helt uden mening. Det tror jeg ikke er meningen, men det er altså det bedste, jeg kan gøre lige nu.

Hvis I er med mig, tror jeg lige det går

det gør den i hvert fald. går. går. jeg kan ikke se mere. fuldstændig blind. uden holdning. uden at du ser noget. jeg ikke kan se. jeg står helt stille. uden at trække vejret. vinden blæser. udenfor. vinden trækker vejret for mig. det går egentlig meget godt. således uden hjælp kan jeg fortsætte. med ikke at kunne se. og stå. stille.

I think you have to stop now baby. You know I am here, but the way you’re acting is starting to piss me of and I’m not sure how much more I can stand.

You know what I’m talking about. You refuse to face it, but that is indeed your fucking problem, Zina. You know it will come back and bite you in the ass some day. You think that it’s all OK, but I’m telling you that it’s not. Please don’t fuck with all of us this way, baby. Stop lying to me – to us, to him to her. I hate that.

You should be grown by now – not needing this kind of attention. But it seems your not. Keep fucking with us, and you know what will happen. Like last time – did you like that?

Hmm I didn’t think so

jeg ligger i hjørnet af rummet

uden at kigge op

jeg ligger og tænker på alt og ingenting

ingenting fylder mest

jeg ville allerhelst løbe rundt

ikke bare om mig selv

med om det der er og det jeg ved

problemet er at jeg glemmer det jeg ved

og har for det meste af tiden

ikke lyst til at huske det igen

så kommer det i bølger til mig

og så er det at jeg ender i hjørnet

uden at ville kigge op

og uden at ville kigge ind

Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal få startet på den her besked til dig, Zina. Jeg har svært ved at styre det og jeg er splittet mellem at grine og græde. Det er sgu’ ikke særlig Frank agtigt, men det er det altså i dag. Du har skuffet mig dybt, skat. Jeg troede at jeg var mere værd i din verden end bare noget du kunne træde på og underholde dig med. Nu står jeg så her og ligner et eller andet der er løgn. Uden hoved og hale på noget og en krop der skriger på anerkendelse. Din anerkendelse. Hvor fanden var du da det skete? Da himlen faldt ned i hovedet på mig. Du kunne ikke engang se mig i øjnene. Fuck dig skat. Jeg er ikke sikker på at du overhovedet er disse ord værd. Lige nu har jeg bare lyst til at smadre noget. Nu hverken griner eller græder jeg. Jeg har skrevet mig pissesur. På dig. Jeg er færdig med dig og kommer ikke tilbage mere. Det var én gang, men én gang for meget. Det siger jo alt om dig og det det siger er ikke godt. Så farvel og så et sidste:
FUCK DIG!

Jeg er helt ny herinde. Det var dejligt at bliver inviteret. Tak for det Zina. Jeg sidder og lytter til skæve ord fra en sjov nordmand. Jeg kan godt forstå hvad han siger. Han taler om detaljer og om at gå. Det er en slags øvelse. Ligesom filmen jeg så. Alle de mennesker der øver sig. På at leve. Så prøver man bare. Og ser hvor man ender. Ser om det var svaret. Det er det sjældent, men i et øjeblik synes det hele klart og bølgen suser igennem. Bølgen af glæden. Smilet som ikke vil styres og bare tager over. Usikkerhed.
Sådan er du lidt Zina. Kan du mærke det? Eller er det uforståeligt? Jeg har kendt dig i mange år. Stået lidt ved siden af hele tiden. Nogen gange måske mere skråt bagved. Og en enkelt gang var jeg også foran dig. Jeg tror du kender mig, som jeg kender dig. Og det kan give mig en bølge af glæde 🙂 Usikkerhed.

Åh Åhh, livets lummerhed. Alt er i rød. Var det det det var? Jeg føler at tiden står helt stille nu og minutterne kan ikke finde hinanden. Hvis jeg kunne opløses i atomer og stille blæse væk i den lumre brise, ville det være en perfekt afslutning på en rodet affære. Hvem ved måske bliver det netop sådan i den evige tanke som flyver over Atlanten i rystende usikkerhed over det som skal kommer, det der var og det som kommer. Jeg er ikke vred jeg er bare skuffet.

Zina – min skat

Jeg kan mærke på dig at
det ikke helt er som det skal være. Kan du hjælpe mig med at forstå? Den der
drøm… Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige til dig. Jeg har nok mest af alt
bare lyst til at holde om dig og minde dig om at tingene har det med at finde
deres egen plads med tiden, og husk at intet forbliver det samme – aldrig.
Selvom det kan føles som om at det aldrig vil ændre sig, så kan intet stå
stille og alt vil flytte sig, før eller siden.

Du skal også huske at du
selv kan bestemme i hvert fald en del af det! Du har før vist os hvor
viljestærk du er, og det må du ikke glemme. Du har stået helt derude og truffet
et valg. Vi er der og var der og vil altid været der, men det er sgu’ dig der
styrer. Ja, nu bliver jeg hård i ordene, det har du brug for nogen gange, for
du glemmer hvem du er og ligger dig bare ned og overgiver dig. Jeg tror nogen
gange du gør det helt bevidst. Den tager vi en anden dag.

For denne gang vil jeg
slutte og lade Amy klare resten af aftenen.

Tusind kys fra
Sussie-pigen

Jeg drømte i nat at vejen var helt mudret til og bilen jeg
kørte i var ikke den store fede slags, men derimod mit lille røde hjerte. Jeg
ville så gerne frem til tiden, men det var svært at køre, og jeg var bange for
at sidde fast – der var ingen der kunne hjælpe mig.

Da jeg
var fremme var det slet ikke som jeg havde forstillet mig. Jeg blev forvirret,
men egentlig også meget glad da det jeg havde forstillet mig vist ikke var det
jeg ville.

Jeg må være den der ikke er. Jeg må være den der svæver over vandene. Jeg vil være den der kommer ud og op. Jeg vil være den der altid ser alting. Jeg ville være den hvis sort ikke var sort. Jeg ville være den hvis månen ikke svævede over netop mit hoved. Jeg ser ikke nogen forskel på rigtigt og forkert, men lyset blænder mig og kun stjernerne står klart.

Uha – man bliver helt hed i kinderne skatter. Lækkert bad… Jeg er nu ved at have luret dig baby. Du er sgu’ lidt af en tease. Jeg tror du ved hvad jeg mener. Jeg tror vi elsker det alle sammen, det er svært ikke at elske dig. Og det er helt OK du driller, men pas lige på mit hjerte. Jeg ved ikke hvor meget det kan holde til. Århh for fa’en jeg går jo ingen steder. Hvem er det jeg prøver at narre. Skide være med det. Bare træd løs – fars egen lille fjer. Du kan ikke ramme noget som ikke allerede er ramt! Så bare kom an.

Jeg
sænker mig langsomt ned i det alt for varme vand. Jeg vil ikke vente. Min hud
bliver rød og mit blod løber ligeså hurtigt som mit hjerte banker. Vandet
stiger langsomt. Hvad bliver dækket sidst – knæ eller bryster?

Min
hud har vænnet sig til varmen og er blevet kridhvid igen. Jeg nyder følelsen af
vandet, som sniger sig op af min krop – skød, mave, lår. Bølger frem og tilbage
i kavalergangen i takt med min vejrtrækning. Op på mit yndlingssted – i gruben
på min hals.

Jeg
tror sgu de taber. Jeg folder benene op under mig for at sænke dem, men det ændrer
ikke noget. Det kilder mit værgeløse bryst og spændingen stiger. Mine knæ har
pludselig gemt sig i skyen af skum, og jeg beslutter straks, at det gælder for
vand. Der er ingen tvivl om hvem jeg holdt med.

Jeg
overraskes let af mit højre bryst, som i påstået stædighed svæver med spidsen
højt hævet, lang tid efter at det venstre er gået under. Jeg havde glemt det –
som skønhedspletten i min venstre armhule. Højre er størst. Det kompenserer for,
at det venstre fik pladsen foran mit hjerte.

Jeg
slukker vandet og lader mig glide ned under. Vandet kilder min næse, som den
vildfarne tåre der må stryges væk midt i ulykken – upraktisk.

Nu,
med kun næsen over vandet, forsvinder verden og jeg er alene med mine egne
lyde. Brusen fra mit blod – det lyder som Vesterhavet på en stille dag. Den
fjerne lyd af mit hjertes slag – først hurtigt i panik over fortiden uden ilt.
Så langsommere og langsommere – er det sådan det lyder når man dør? Tanken
flygter, vender sig mod min vejrtræknings beroligende rytme, som får min
brystkasse til at hæve og sænke sig. Mine bryster gisper i misforstået forspil
over den skiftende temperatur. Resten svæver vægtløst i vandet og jeg ligger så
stille jeg kan, mens varmen langsomt forlader vandet.

Bruseren
klarer den sidste indre forløsning og skyller mig derefter i foregivet
regnvejr, mens citronolien efterlader mig blød som en baby og duftende som
solen.

Et
bad

Lovely Luzzie! Thanks for all the wise words. Det gælder for jer alle sammen, det er på toppen. Ordene vælter ind over mig, som bølger af visdom. Spørgsmålene hober sig op og jeg kløjs i forsøgene på at finde der rigtige ord. Ord der kan få jer alle sammen til at holde kæft. Blande jer uden om. Lade mig være i skoven af forvirring – eller er det i forvirringen at jeg ikke kan se skoven? Hov, nu slap katten ud. Råbet kom. Og jeg gider ikke holde mig tilbage mere. Nu siger jeg det som det f…. er. Pis med jer alle sammen. I er så skide kloge altid. Søde, ja, men alt alt for langt fremme i skoene. Jeg er jo bare mig og kan ikke gøre andet end det jeg gør. I hvert fald ikke nu, så I må lade mig være. Bland jer uden om. Bland jer uden om. Bland jer uden om.

Hey baby, we have been talking about this several times. I don’t know. It doesn’t seem to sink in – does it? I’m really sorry that you keep looking for all this troubles, on the other hand, it’s good entertainment. We have talked, debated, discussed. Hmm, did anything help? Did I help? Ok, let’s say it as it is: You are messing up everybody’s life. I’m not really sure why you have this need. To fuck everything up all the time. I’m not preaching, as I am really not fit for that. But when I see a girl in trouble I must move, baby. Get it together or I will come after you and kick your ass.Are you listening. Enough with sweet talk in here. I am indeed Luzzzziiii Long legs and you know that when it comes down to it – I am not afraid of saying as it is.

Det er jo fantastisk. Tak alle I søde mennesker – virkelige eller ikke virkelige. Jeg er glad for jeres støtte og søde ord. Her er dejlig fredeligt herinde på bloggen. Ingen skælder ud eller taler med store ord. MEN jeg kender jer alle sammen for godt. Ved at det kun er et spørgsmål om tid før I ryger i struben på mig. Det er også fint nok. Det er vel en del af kontrakten. Af aftalen.

Hej Zina pige. Nå, har du været lidt forvirret. Det skal vel nok gå alt sammen, du kan godt være lidt melodramatisk nogen gange. Jeg vil ikke være hård, men Frank har også lidt ret, når han siger du skal stramme op. Men sangen er noget gammel og vi elsker dig jo som du er. Denne blog er jo ved at udvikle sig til en støtteside til dit mærkværdige sind, men det kan vi vel også klare. Jeg er også på en bølgetop her for tiden. Du ved hvordan jeg kan være når dalen kommer. Ja, så bliver der ikke lagt fingre i mellem. Kan du huske sidste gang. Jeg var helt bange for at du ikke ville komme tilbage… Aldrig ville se mig mere. Men det er vel en del af kontrakten, at vi ikke bare skrider. Eller i hvert fald kommer tilbage, selvom vi fik en på hovedet…. Nu vil jeg slutte søde. Hav en god tur i byen i aften – jeg har hørt en lille fugl synge…