Men det kan jeg jo i virkeligheden sagtens forstå. Hvad du kommer ind med, går du ud med. Eller får du tilbage. Det kan jeg sagtens forstå. Jeg sender til dig her. Værsgo. Du får det her af mig. Og så giver du tilbage, så pengene passer.

Jeg vil nok i virkeligheden bare gerne have mere. Mere end jeg giver. Eller bare sådan lidt ekstra til kistebunden. Hvis jeg nu skulle løbe tør. Du ved.

Det er rigtigt, at jeg giver alt, hvad jeg kan slippe afsted med. Måske synes jeg i virkeligheden – eller er bange for, at jeg giver mere end jeg kan tåle. Jeg bliver i tvivl, om jeg forsvinder – langsomt tørrer ind. En flod som bliver drænet af alt for mange forsyninger. Alle vil have noget på vejen, og til sidst er der bare en lille bitte strøm tilbage til havet. Den store brusende flod med vandfald og strømninger og krusende susende strømme er blevet en lille piblende strøm, uden kraft og uden næring. Er det det, jeg bliver, når alt er taget? Er det det, der er tilbage, når jeg har givet det hele?

Jeg tror slet ikke på det. Jeg tror det modsatte. Jeg skulle bare lige mærke efter.

Hvem var det nu der sagde “Jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste”?

Love