jeg kan godt lide tanken om ingen ord. det synes at der i dag har været alt for mange ord og mange af dem helt unødvendige. bare sådan en slags småsummen omkring ingenting. det er jo også hyggeligt at tale om ingenting bare sådan pludre løs. men det er også udmattende. måske er det bare fordi jeg ikke er vant til det. altså alle ordene. der er mange ting at sige om ikke at tale … bare være stille. tie. handle og agere i forhold til hinanden i stedet for at forsøge at forklare for hinanden. nogen gange kan jeg godt se at man bliver nødt til at sige nogen ord. hvis man for eksempel gerne vil have nogen til at stoppe med at gøre et eller andet. eller vil råbe til dem at de skal passe på bilen som er ved at køre dem ned. så er det jo så fint at sige nogen ord. men ellers bliver jeg lidt træt. træt af at snakke. træt af al larmen. er det nu en ting. ingen ord. færre ord. mindre støj. det er måske bare fordi jeg har været stille et par dage. så virker det mærkeligt at sige noget højt. at lade det flyde igen. få taget hul på sagen. men der er jo ikke få når jeg først kommer i gang. når der er noget spændende at snakke om. jeg vil bare snakke med nogen der er spændende. snakke om sjove ting. nye ting. ting jeg ikke havde tænkt over før. det er alle de kedelige ord man skal igennem først som jeg ikke gider længere. tingen er at jeg får dårlig samvittighed når jeg ikke vil sige noget og når jeg har lyst til at bede andre om at tie stille. udveksling. føle hinanden på tænderne. lære hinanden at kende bedre. forklare sig. argumentere. jeg kan godt se det. det giver mening. men hvad ville der ske hvis vi lod være. lod være med at snakke hele tiden. putte ord på alting. hvor meget ville vi egentlig tabe. hvor meget ville vi savne dem. ikke særlig meget tror jeg. jeg ved at jeg ville føle mig lettere. ordløs.