Her mødes gamle og nye - kendte og ukendte venner af zina.dk. Vi skriver til og for hinanden. Til højre er der forskellige kategorier fra få til mange ord, man kan også klikke direkte på et indlæg, som lyder spændende, følge snakken gennem tiden ved at scrolle nedad, eller bare klikke på et navn på en af dem, man synes skriver godt eller sjovt eller vildt og læse, hvad de ellers har skrevet.
Han tog Veien hen til Metalsvinet, knælede halv ned, slog sine Arme om dets Hals, satte sin lille Mund til dets skinnende Tryne og drak i store Drag det friske Vand. Tæt ved laae nogle Salatblade og et Par Kastanier, det blev hans Aftensmad. Der var ikke et Menneske paa Gaden; han var ganske ene, han satte sig paa Metalsvinets Ryg lænede sig forover, saa hans lille, lokkede Hoved hvilte paa Dyrets, og før han selv vidste det, sov han ind.
H. C. Andersen
“Der er ingen udsigt for den som kryber”
Jón Kalman Stefánsson
Og jeg vil give jer et nyt hjerte og en ny ånd. Jeg vil tage jeres hjerter af sten ud af jeres krop og give jer et hjerte af kød.
…
I am she who adorn’d herself and folded her hair expectantly,
My truant lover has come, and it is dark.
Double yourself and receive me darkness,
Receive me and my lover too, he will not let me go without him.
I roll myself upon you as upon a bed, I resign myself to the dusk.
He whom I call answers me and takes the place of my lover,
He rises with me silently from the bed.
Darkness, you are gentler than my lover, his flesh was sweaty and panting,
I feel the hot moisture yet that he left me.
My hands are spread forth, I pass them in all directions,
I would sound up the shadowy shore to which you are journeying.
Be careful darkness! already what was it touch’d me?
I thought my lover had gone, else darkness and he are one,
I hear the heart-beat, I follow, I fade away.
…
Walt Whitman
Kæreste Sussie, da.
Jeg fandt den alligevel, din post. Jeg turde egentlig ikke læse det, men jeg er alt for nysgerrig. Jeg troede egentlig du tog lidt mere afstand her. Ikke var helt så følsom. Og BTW, så har jeg ikke været i egen navle, men i egne følelser og balancegang i forhold til ferie med børnene. Jeg tænker meget på dig. Og jeg har jo sagt, at jeg kan ses på søndag, så kan du få et ordentlig knus der. OK? Glæder mig ellers til vi ses – meget! Og synes det er rimelig latterligt, at du skal ud og rejse lige bagefter. Men so it goes. Håber at høre fra dig!
Kram fra Sanne 
Longing the so-said mind long lost to longing. The so-missaid. So far so-missaid. Dint of long longing lostto longing. Long vain longing. And longing still. Faintly longing still. Faintly vainly longing still. For fainterstill. For faintest. Faintly vainly longing for the least of longing. Unlessenable least of longing. Unstillable vain least of longing still.
og så glemte jeg alt det jeg er bange for at miste
den her tæthed i livet. når jeg det er helt tæt på
og det river og flår mig fra hinanden. desperat.
og jeg næsten ikke kan få vejret – få vejret
fordi det er så meget. alt for meget for mig
og jeg ikke kan. og jeg ikke kan rumme det
overgivelsen til det som ikke kan mig. som ikke kan
forsvinder det sted. så jeg ikke kan finde det mere
kan jeg så ikke være mere. må jeg så ikke være mere
smidt ud af klubben af mørke og selvdestruktion
der hvor ingen andre ved hvordan det er at være
bare os. klubben af mennesker som ikke kan være
fordi verden er alt for lille til os. ikke mere
“Noche oscura del alma”
En una noche oscura
con ansias, en amores inflamada,
¡oh dichosa ventura!
salí sin ser notada,
estando ya mi casa sosegada.
A oscuras, y segura,
por la secreta escala disfrazada,
¡Oh dichosa ventura!
a oscuras, y en celada,
estando ya mi casa sosegada.
En la noche dichosa
en secreto, que nadie me veía,
ni yo miraba cosa,
sin otra luz y guía,
sino la que en el corazón ardía.
Aquésta me guiaba
más cierto que la luz del mediodía,
adonde me esperaba
quien yo bien me sabía,
en parte donde nadie parecía.
¡Oh noche que guiaste!
¡Oh noche amable más que la alborada:
oh noche que juntaste
Amado con Amada.
Amada en el Amado transformada!
En mi pecho florido,
que entero para él sólo se guardaba,
allí quedó dormido,
y yo le regalaba,
y el ventalle de cedros aire daba.
El aire de la almena,
cuando yo sus cabellos esparcía,
con su mano serena
en mi cuello hería,
y todos mis sentidos suspendía.
Quedéme, y olvidéme,
el rostro recliné sobre el Amado,
cesó todo, y dejéme,
dejando mi cuidado
entre las azucenas olvidado.
Venner der kom og venner der gik
regn over sortegrå tage
tårer der drypper og falder så blødt
én du har elsket, og én du har mødt
da der ikke var lykke tilbage
Regndråbers fald mod din åbnede hånd
våde og skinnende blade
rendestensfloder og hastende skridt
et barn går imod dig men er ikke dit
og blir borte i barndommens gade
Tungsind har lyd af den dryppende regn
og slukker hvert lys der brænder
skumringen selv får et vemodsskær
famler bedrøvet i parkens træer
med benede oldingehænder
Snart skal du sove så sødt så dybt
var du mon éngang vågen?
dryppende dråber fra modent korn
dagen er borte – nymånens horn
skinner fortabt gennem tågen
Gråden er stilnet – stjernerne står
som klokker der svinger og ringer
Den du har mistet er lysende nær
sindet er blødt som et regnbueskær
natten har vældige vinger
Tove Ditlevsen
The Poet makes himself a seer by a long, gigantic and rational derangement of all the senses. All forms of love, suffering, and madness. He searches himself. He exhausts all poisons in himself and keeps only their quintessences. Unspeakable torture where he needs all his faith, all his superhuman strength, where he becomes among all men the great patient, the great criminal, the one accursed—and the supreme Scholar!—Because he reaches the unknown! Since he cultivated his soul, rich already, more than any man! He reaches the unknown, and when, bewildered, he ends by losing the intelligence of his visions, he has seen them. Let him die as he leaps through unheard of and unnamable things.
Det er når jeg holder dig stramt om livet
og trykker på de helt rigtige steder
så du næsten ikke kan få vejret
når du tvinges til at svare mig
på alt hvad jeg spørger om
give mig at hvad jeg beder om
uden at stritte og være besværlig
uden at jeg skal føle at behovet skriger
at jeg vil for meget eller mærker for dybt
det er her hvor jeg mister det hele
hvor alting blegner til fesne farver
og ingenting stritter ud til siderne
at jeg igen forsvinder væk og ud
uden at give besked og uden at give lyd
og efterlader dig udmarvet og træt
uforstående og tvivlende på målet
på hvad det er vi skal med hinanden
og hvor det eneste som står tilbage
er knappen som altid kan slippes igen
heldigvis
Two thick ropes of dark blood and two slender rose like snakes from the stump of his neck and arched hissing into fire. The head rolled to the left and came to rest at the expriest’s feet where it lay with eyes aghast. Tobin jerked his foot away and rose and stepped back. The fire steamed and blackened and a gray cloud of smoke rose and the columnar arches of blood slowly subsided until just the neck bubbled gently like a stew and then that too was stilled. He was sat as before save headless, drenched in blood, the cigarillo still between his fingers, leaning toward the dark and smoking grotto in the flames where his life had gone.
[Blood Meridian p. 113]
WTF: hvad sker der for den her beskrivelse af en typografis linjeafstand …?
efter den lange nat gik de rundt forvirrede mellem hinanden. De havde løst opgaven. John var nøgen bortset fra et slips som hang løst om halsen, han stod ved bordet og prøvede at decifrere de forskellige skitser, som var strøet ud. De gav ikke rigtig nogen mening. Lila sad på sofabordet helt sunket sammen. Hun havde skrevet med blå tusch hen over panden og hen over sit øvre bryst og sad nu nøgen og stirrede ud i luften. Tegnene lignede mest en dels gafler, men var helt sikkert en del af en den større plan. Wu var ikke helt kommet sig oven på sidste del af seancen og sad på direktørstolen i sine hvide boksershorts og græd stille. Lyset var dæmpet i rummet, som et spædt morgenlys. krøllet papir, blyanter tuscher spredt ud over det hele, og alt stod skævt. Nu kom de endelig.
Since the empty set has no members, when it is considered as a subset of any ordered set, then every member of that set will be an upper bound and lower bound for the empty set. For example, when considered as a subset of the real numbers, with its usual ordering, represented by the real number line, every real number is both an upper and lower bound for the empty set. When considered as a subset of the extended reals formed by adding two “numbers” or “points” to the real numbers, namely negative infinity, which is defined to be less than every other extended real number, and positive infinity, which is defined to be greater than every other extended real number, then:
and
That is, the least upper bound (sup or supremum) of the empty set is negative infinity, while the greatest lower bound (inf or infimum) is positive infinity. By analogy with the above, in the domain of the extended reals, negative infinity is the identity element for the maximum and supremum operators, while positive infinity is the identity element for minimum and infimum.
Pure your gentle name, pure your fragile life,
bees, shadows, fire, snow, silence and foam,
combined with steel and wire and
pollen to make up your firm
and delicate being.
det eneste jeg husker nu, er deres ansigter gennem bilruden. han tog masken på og vendte sig mod dem. overbærende? kom med det. de slog ham én af gangen i ansigtet, hårdt. han drejede hovedet rundt, så de kunne komme ordentlig til og hele vejen rundt. det var vigtigt, at han blev slået i hele ansigtet. slagene faldt effektivt og blottet for følelse. de havde gjort det før. der var meget blod, selvom masken tog det meste. den var nok lavet af kevlar, sad helt tæt og stramt om ansigtet.
nogen skrider nogen bliver nogen kommer nogen går jeg er træt af at prøve at forstå og kan forstå at jeg ikke skal forstå noget så nu kan det så heldigvis også bare være lige meget og jeg vil gøre det hele på én gang og ikke gøre en skid på én og samme tid der tag den læs den se om du kan forstå det sneboldeffekten og hop ind i den hvis jeg kan gøre det lige som jeg vil så tror jeg vil lige præcis det og så derfor sker det jo hele vejen rundt ha ha jeg har den nu jeg har dig nu og der er jo heldigvis intet som holder os tilbage eller behøver at blive husket eller mindet jeg gør det bare vi gør det bare vi skaber det bare nu og på ny hele tiden
nu nu nu nu nu
jeg savner at kunne skrive i fred uden at blive dømt i den store blog bog — hvordan gør man det? jeg ville jo bare lige sige — a la prut eller røv — altså ikke noget vildt eller fantastiskt. jeg er enig med den der der skrev før mig. fuck det hele og mere til. men jeg ved ikke hvordan man gør det i det her forum. jeg synes jeg lige skal tjekke om det hele er rigtigt, om alle kommaerne nu er sat. om jeg har husket skrive med stort … åh ja. og nej og fucking fuck. jeg nægter. jeg kan ikke ånde hvis det her bliver sådan en selvregulerende røv-maskine, som ikke kan være her. røv og noget at have den i.
godnat.
PS jeg tvinger mig selv til ikke at læse. det hedder copy paste fra nu af!
Jamen hva sker der? Fuck dog det og alle jer der synes I er noget. Jeg er pisse ligeglad og fucker jer alle med glæde
